Psyched Up Janis – musik frem for nostalgi

Da Psyched Up Janis tilbage i 1994 udgav debutalbummet ‘Swell’, fangede de grungens teenagesmerte mere klart end konkurrenterne i Dizzy Mizz Lizzy og Kashmir, og man kan godt ærgre sig over, at udlandseventyret aldrig for alvor blev en realitet.

Til gengæld fik de en dedikeret dansk fanskare, hvad to udsolgte koncerter på Store Vega – et sted de aldrig nåede at spille, mens de var aktive – vidner om.

Aftenens show begyndte med en hjemmevideo fra 1989, som dokumenterede Sune Wagner og Jakob Jørgensens første fælles koncert under navnet Western Front i Sønderborg. Alligevel erklærede Wagner fra scenekanten, at aftenen ikke handlede om nostalgi men om god musik.

Og det beviste den halvanden time lange gennemgang af bagkataloget da også til fulde. For Wagner var allerede dengang en sublim sangskriver, og som guitarist og sanger er han kun vokset siden. Måske er det fordi, vi er vant til at se ham som kongen af cool, men der var noget fantastisk ved at se ham skrige lungerne ud på numre som ‘Evil Beauty’ og ‘Subsonic Why’.

Selvom jeg fik kastet en fadøl i nakken allerede tidligt i koncerten, og på trods af de momentane crowdsurfing-forsøg, så var det tydeligt, at publikum i lighed med bandet er blevet 10-15 år ældre. Håret var blevet kortere, forstæderne kalder, og det var kun de to gennembrudshit ‘Vanity’ og ‘Died in My Teens’, der for alvor for fik salen til at røre på sig.

Det lod trioen sig nu ikke gå på af, faktisk så det ud til, at de havde det sjovt med at være samlet igen. Og samme følelse af glædeligt gensyn stod jeg tilbage med, da det sidste ekstranummer ‘The Stars Are Out’ var ringet ud.