- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Håkan Hellström – momentvis folkefest
Kunne den svenske charmetrold virkelig sætte fut i Roskilde Festivals største scene? Svaret må være både og. For når en dansende Håkan Hellström i bagende solskin diskede op med festlige ungdomsslagere fra den diskografiske godtepose, var det ganske enkelt forrygende, mens de mere stille numre ikke kom til deres ret på den mægtige Orange Scene og derfor aldrig nåede helt ud over scenekanten.
Flankeret af et syv mand stort og ekstremt veloplagt orkester satte gadedrengen tidligt gang i festen med den trompet-inficerede ‘Ramlar’ men valgte dog efterfølgende at sætte tempoet gevaldigt ned med en række hæderligt fremførte ballader og charmen i patos-stilling. Heldigvis kom Hellstöm dog tilbage i partygearet, og med en medrivende udgave af retro-hittet ‘Känn ingen sorg för mig Göteborg’ kom der for alvor gang i fællessangen.
‘En midsommarnattsdröm’ fortsatte i samme spor og tilsatte svingende saxofon, mens det svedende publikum som ekstranummer også fik serveret den nye ‘För en lång lång tid’ med sit fantastiske klaverstykke. Og ingen Håkan-fest uden ‘Kom igjen Lena’. Og den medfølgende ekstase vidnede blot om, at svensken i dagens grandiose omgivelser var bedst, når den stod på fest.
Koncert.