Mew – på klædeligt nyt terræn

At dømme efter de foreløbige reaktioner på ‘No More Stories…’, Mews seneste opus, er der i den kommende tid lagt op til et rent triumftog for Hellerup-trioen. En allerede nærmytisk koncert på årets Roskilde Festival var starten, som gruppen som det store danske trækplaster på Beatday 2009 skulle følge op på.

Og allieret med Bastian Juhl på bas og Nick Watts på keys lød Mew glimrende, om end Jonas Bjerres vokal til tider var mikset rigeligt lavt. Intet lød denne aften bedre og mere bastant end det forudsigelige højdepunkt ‘Snow Brigade’, men flere af de nye numre kom meget tæt på. Og nye numre var der mange af, med ‘New Terrain’ og den fabelagtige ‘Introducing Palace Players’, der lyder som The Mars Volta på beroligende medicin, som koncertåbnere. ‘Repeaterbeater’ er en født nyklassiker, og den vellykkede og let banale ‘Sometimes Life Isn’t Easy’ var et modigt valgt eksempel på den mere luftige tone, ‘No More Stories…’ er farvet af.

Mew besidder stadig Danmarks måske største armbevægelser men er vendt tilbage til en mindre moslende lyd. Det klæder deres sjælesørgende progpop, og det klædte de passende elegante visuals på det hvide bagtæppe. Koncerten kom aldrig for alvor ned i intensitet før ‘Comforting Sounds’, der traditionen tro rundede settet af inden ekstranumrene – totrinsraketten ‘Special’ og ‘The Zookeeper’s Boy’.

Til gengæld formåede Mew heller aldrig at række ud over et lidt rutineramt indtryk. Men selv på en jævn dag er bandet bedre end de fleste danske kolleger. Triumftoget er bestemt inden for rækkevidde.