Les Savy Fav

Det er svært ikke at holde af Les Savy Fav, anført af den lettere skrækindjagende Tim Harrington der med sin dødsforagt gør newyorkernes koncerter til en dynamiteksplosion. Musikken kan læses som en tjek-liste for alt, der var fedt ved amerikansk indie i 90’erne, og siden 1997 har de kræset for vinylfolket med tonsvis af nummererede 7″-singler. DIY will never die!

Hvor det tre år gamle album ‘Let’s Stay Friends’ bød på lidt blidere strøg, så konsoliderer gruppen med ‘Root For Ruin’ den opskrift med lidt mere sangvenlige melodier midt i orkanerne af guitar. Kendere af bandet vil dog fortsat føle sig hjemme, for her er stadig masser af smæk for skillingen.

Indflydelsen fra bandets helte er tydeligere end nogensinde. ‘Lips’n Stuff’ og ‘Excess Energies’ lyder usandsynligt meget som Superchunks knivskarpe primalrock, ‘High and Unhinged’ og ‘Dear Crutches’ ligger ufattelig tæt på de utilgiveligt oversete Grifters’ kryptisk bøvede fuldemandsblues, og andre steder spøger Jawbox, Polvo og Nation of Ulysses. I Les Savy Favs hænder er det dog en god ting, fordi det her er musik af musikelskere til musikelskere.

Sangene på ‘Root For Ruin’ kredser om mange af de temaer, som omgiver generationen af nogen-og-tredive-årige, som var unge i 90’erne: Tvangsmæssigt overforbrug af stimulanser og desperat meningsløs sex, mens følelsen af at være blevet for gammel og et tabt liv, der glider forbi, dominerer. I selskab med denne utrættelige trup bliver dog selv det til et brag af en fest.