The Kissaway Trail – på jagt efter nerven
Indestængt pompøsitet og 60’er-influeret indierock. Sådan lød opskriften på gårsdagens Store Vega-arrangement, der bød på intet mindre end en dobbeltkoncert med The Kissaway Trail og Figurines. Førstnævnte, der er aktuelle med deres andet album ‘Sleep Mountain’, gik på scenen præcis halv ni og leverede herefter en times underholdning.
Der blev lagt ud med et gennemslagskraftigt trommebeat, der markerede starttonerne af ‘Painter’, en ganske habil åbner på en koncert der dog også levnede plads til forbedringer. The Kissaway Trail ville nemlig meget, og den klare søgen efter storladen intensitet gav ikke pote hver gang, som eksempelvis på de lettere kedsommelige ‘Friendly Fire’ og ‘Beat Your Heartbeat’. Men gruppen havde deres klare momenter, og under numre som ’61’ og det gamle radiohit ‘Smother + Evil = Hurt’ ramte de spændingsfeltet mellem storladenhed og melodiøsitet i et par opløftende og vellykkede følelsesudbrud.
Et overraskende højdepunkt kom til sidst i koncerten i form af et cover af The Pixies’ ‘Where Is My Mind’, der var blevet ommøbleret til en formidabel, nutidig og meget Kissaway Trail’sk version. Måske derfor fremstod ‘SDP’ efterfølgende mindre interessant, på nær et medrivende, kollektivt ‘ah’-kor fra samtlige medlemmer, og i kombination med den lidt unødvendige postrock-lignende jam-outro blev det en lidt skæv afslutning på koncerten, der dog heldigvis bød på flere oplevelser af den storladne slags end af den kedsommelige.
