Skream & Benga – effektive, men billige tricks

Fra første skridt man tog ud på det sjap- og øltilsølede dansegulv på Store Vega, var det tydeligt, at publikum var særdeles parate til at brænde helt igennem . OHOI!-gutterne fik med en god potent blanding af digital dancehall, drum’n’bass og dubstep ført publikum helt frem til et kollektivt antændingsniveau, der var glohedt. Selv poptøserne var ved at få åndenød, da de to superstar-dj’s Skream & Benga tog over på slaget 1.

Med Sgt. Pokes som vokal-indpisker blev Vegas lydanlæg testet til bristepunktet. Decibelmåleren nede bag lydmanden blinkede oppe omkring de 110, og oppe foran opstod der nærmest øjeblikkelig moshpit. Alt var dermed, som det skulle være. Skream og Benga smed den ene bombe efter den anden på. Der blev afsøgt terræn ud i det poppede, som d’herre har dyrket sammen i Magnetic Man på det sidste, men også et par UK Funky-tracks blev der plads til.

Så hvis alt var, som det skulle være, og publikum havde en fest helt efter planen, hvorfor så kun fire stjerner? Med fare for at lyde som en gammel sur mand så var undertegnede ikke helt så fuld og/eller skæv som langt hovedparten af det hidsigt festende publikum. Det er ikke en forudsætning for at nyde denne type rå, aggressive og anelse poppede dubstep, at man skal være stangvissen, men det hjælper ganske godt på det.

Efter en times tid begyndte det hele at blive en smule trættende. Dels fordi Sgt. Pokes’ ensformige hype blev temmelig irriterende i længden. Dels på grund af den pose med billige tricks som Skrem og Benga begyndte at ty til. Bevares, det var rigtig sejt at opleve fællessang til Magnetic Man hittet ‘I Need Air’. Men det blev for meget af det gode, da Nirvanas ‘Smells Like Teen Spirit’ og Rage Against the Machines ‘Killing in the Name of’ blev smidt på. Hvorfor smækkede Benga ikke sin egen mesterlige banger ‘Transform’ på i stedet? Den burde have haft sammen effekt på publikum.

Det skal retfærdigvis sige, at det er fantastisk, at man kan fylde Store Vega til bristepunktet med denne fantastiske festmusik. Det var helt på sin plads, at publikum, ligesom sidste gang makkerparret var på disse kanter, fik lov at storme scenen under sidste nummer. Og det er virkelig en stor fryd, at dubsteppen har vundet så stor udbredelse i Danmark. Nu venter vi så bare i spænding på, hvilke nye subsoniske lydlandskaber, der kommer til at sende chokbølger igennem alverdens dansegulve i 10’erne. God fest!