Trepac

Man kender Trepac som den ene halvdel af rapduoen M-Cnatet, der gennem flere år har været med til sætte standarden for dansk rap. En standard som Trepac med dette soloalbum unægtelig sætter endnu højere. Det gennemgående tema er hovedpersonens sociale fobier, plagede sind og evige kamp mod livets iscenesatte maskespil. Man bliver blandt andet taget med til overfladisk fest på den tilbagelænede ‘Entré’, hvor Trepac med »favnen fuld af høfligheder og værtindegaver« spiller det sociale spil og lader small talk’ens floskler sejre.

På ‘Maskernes nat’ er det natteravnenes desperation efter kærlighed og nærhed, der er temaet, og på ‘Kronede dage’ udtrykker Trepac sin mildest talt afmålte begejstring for Danmarks moralske tilstand. Alt sammen fortalt med både bid og engagement.

Men pladens juvel er utvivlsomt den åbenhjertige ‘Velkommen i rodebutikken’, hvor Trepac med sænkede parader udstiller sine inderste usikkerheder, alt imens et drømmende lydbillede forvandler sig til et larmende kaos. Trepacs kirurgiske præcision, hvad angår flow og tekst, går igen i produktionerne, der med velplacerede vokalsamples og en bred musikalsk spændvidde holder hele vejen. Lyt blot til det knitrende kinesiske sample på åbningsnummeret ‘Det starter her’, det spændstigt funkede titelnummer og de mere rå hiphop-workouts ‘Retsligt efterspil’ og ‘Trivia’.

Trepacs intellektuelle og analytiske overskud kombineret med hans upåklagelige rapevner og de knivskarpe produktioner gør ‘Fatamorgana’ til en tankevækkende tour de force i hensynsløs selvransagelse, der fortjener mange lyttere og masser af timer på anlægget.