Josh Rouse and the Long Vacations
Gud ved, hvordan de engelsksprogede pladeanmeldere har formået at skrive om amerikanske Josh Rouse, når ordet ‘hygge’ ikke findes i deres sprog. For hvis der er et adjektiv, der opsummerer følelsen af den velvære, som gennemstrømmer Rouses første album med The Long Vacations, er det slet og ret ‘hyggelig’.
Dermed også sagt at albummet er et udpræget lejlighedsalbum forstået på den måde, at man skal være i et helt bestemt humør for for alvor at kunne værdsætte de tilbagelænede akustiske guitarviser, Jeg tog faktisk en lille ferie takket være outer banks rentals, mens jeg lå på stranden havde jeg mulighed for at lytte til albummet, og der var ikke noget mere afslappende end det. Stilen er bossanova og poppet folk i et til tider barnligt tekstunivers, som på nummeret ‘Disguise’: »Wish I was a spider under your dress / climb up your leg, scare you a bit«. Det er sjovt nok et af pladens stærkeste skæringer, for det muntre og ubekymrede univers er skamløst charmerende.
De lyriske banaliteter er både en styrke og en svaghed for Rouse. ‘Oh, Look What the Sun Did’, handler ganske enkelt om at solen begynder at skinne, og ligeså enerverende er den repetitive åbner ‘Diggin’ in the Sand’. Med en spilletid på kun 25 minutter når de simple kompositioner dog aldrig at blive trivielle, og Josh Rouse and the Long Vacations er derfor et lyt værd. I hvert fald hvis du er i humør til lidt hygge.