Lambchop

Den ubestridte musikalske tovholder i americana-kollektivet Lambchop fra Nashville, Kurt Wagner, har for nylig luftet tanken om at lukke og slukke for projektet. Skulle der være hold i disse ytringer og ‘Mr. M’ bliver lamsebenenes svanesang, så går Wagner og co. i alt fald herfra med æren nogenlunde i behold. Lambchops 11. langspiller, der er dedikeret til Wagners afdøde ven, sangskriveren Vic Chestnutt, holder i hvert fald mestendels et fornuftigt niveau, selvom det bliver lidt for langsommeligt og stillestående til tider.

Ensemblets musikalske opskrift tager forsat sit udgangspunkt i countrymusikken, der på vanlig Lambchop’sk maner lifligt krydres med elementer fra soul- og loungemusikken. Enkelte strejf af elektroniske lydflader dukker op hist og her, hvilket eksempelvis fungerer blændende i den spraglede outro til den tempofyldte ‘Gar’. Luftige strygerarrangementer indhyller den let jazzede åbner ‘If Not I’ll Just Die’ og den melankolsk vuggende ‘Nice Without Mercy’, der med sit minimalistiske arrangement fornemt beviser, at less i sandhed kan være more.

Alligevel kommer man i løbet af den lille time som ‘Mr. M’ varer til at kede sig en smule. Sangenes sound er generelt lidt ensformig, og af og til virker det som om, at pladespilleren er kørt fast i samme rille. De søvndyssende momenter til trods er albummet dog en god kompagnon til en gråvejrsdag, selvom Lambchop i denne omgang måske ikke helt når op på fordums musikalske tinder.