CunninLynguists – hiphop-tradionen tro

Det var et traditionelt hiphop-show, da rapgruppen CunninLynguists benyttede sig af gamle tricks som call and response, omkvæd med pegefingre mod himlen og barnagtige jokes fra under kasketterne. Men det holdt.

Gruppen, med det insinuerende navn, har en speciel lyd, som mestendels skyldes producer og rapper Kno’s evne til at variere sine længselsfulde, nostalgiske og medrivende produktioner. At gruppen stadig kun er et undergrundsnavn er mig uforståeligt, og live beviste de, at der ikke skal meget til for at underholde.

Efter opvarmning af Tonedeff, der er en af verdens bedste live-rappere og garant for benhård battlerap og gøgl i særklasse, kom CunninLynguists scenen. Intet break mellem de to acts, ingen præsentation, ingen pausesmøg til publikum. Det var med til at holde momentum, og publikum var tændte.

Med ‘K.K.K.Y.’ var linjen lagt for aftenens set af Kentucky-gruppen. Den vemodige sydstatsfortælling, med samplet tungsindigt kor og masser af indignation, fik benene til at lette. Efter lidt Christiania-ævl skiftede stemningen med ‘Never Come Down (the Brownie song)’. Rapperne Natti og Deacon var på trods af tung røg på scenen ikke så skæve som sidst de besøgte København, og nummeret fik armene op mod det sortmalede loft over Pumpehusets lille scene.

Kno er den naturlige frontmand og tog som sædvanlig styring på både rap og underholdning, og det var ham, der præsenterede den atypiske, men sublime, produktion ‘Seasons’. Til ‘Love Ain’t’ blev scenen gæstet igen, for som Kno fortalte undertegnede før koncerten, er der visse tracks, gruppen ikke spiller uden hurtigrapper og homeboy Tonedeff. Det gjaldt også den fantastiske ‘Enemies With Benefits’ fra det nye glimrende album ‘Oneirology’, der afsluttede halvanden time, som du næppe kunne have brugt bedre en mandag aften i hovedstaden.