Gossip

Gossip har endelig begået den rendyrkede popplade de altid har haft i sig. For at fuldende gerningen hyrede den amerikanske trio produceren Brian Higgins, grundlægger af den britiske popfabrik, Xenomania, der har fremstillet hits for som stjerner som Kylie Minogue og Sugababes. En uhellig alliance vil de fleste indie-puritanere nok mene, men overraskende er samarbejdet bestemt ikke, da forgængeren allerede havde givet køb på bandets tidligere garagerock-lyd.

Det begynder lidt misvisende med ’Melody Emergency’, en smygende hyldest til det dyriske i mennesket, der også er det tætteste gruppen kommer på rock på deres femte album. Herfra bliver det kun mere poppet. ’Perfect World’ er et typisk forsigtigper valg af en single, en storladen slagsang, der til trods for sit skrål-med-omkvæd er for nem og doven til at imponere. Heldigvis er der en håndfuld stærke sange i vente.

Aldrig har Gossip lydt så poleret som på den hårdtpumpede ’Move in the Right Direction’, der med sit maskinelle beat og autotunede mellemstykke snildt kunne blive et radiohit. Det er catchy som ind i helvede, og skal der fistpumpes så lad det være til Beth Ditto fremfor Britney.

’Get A Job’ er noget så sjældent som en moderne popsang der opfordrer til økonomisk ansvarlighed, og det er særdeles forfriskende. Allerbedst lyder Gossip når de på ’Horns’ går 70’er-spionfilm-kitsch og tager koklokke og klavinet i brug. Som på de fleste album i genren er der filler indimellem, men det forklejner kun minimalt bedriften, at Gossip har leveret et hæderligt popalbum.