Shabazz Palaces – et dunkelt palads
Publikum blev pludselig tavst og delte sig i to, da Shabazz Palaces – torsdag aften repræsenteret ved frontmand Palaceer Lazaro og multi-instrumentalisten Tendai ’Baba’ Maraire – som to sorte Moses-skikkelser banede sig vej mod scenen. De var sortklædte (selvfølgelig) og havde matchende futuristiske solbriller og guldkæder på. Da de havde afsluttet deres marakkas-rystende gang op til scenen, startede koncerten, og menneskerne i Bakkens kolonihavebaggård blev pludselig en del af en mørk-mystisk gudstjeneste.
»I ain’t showed off, I just show up«, lyder en af Lazaros linjer, og både aftenens optræden og gruppens eksistens i det hele taget er båret frem af en vis wow-effekt. Er det virkelig den flowerpowerske rapper fra Digable Planets, der er blevet reinkarneret som dunkel-poetisk kultleder?
Torsdag aften i Kødbyen stod frontmanden og hans ekstremt tætspillende sidemand og udførte deres soniske eksperimenter, mens de synkroniserede deres bevægelser som en blanding af 80’er-danserutiner og hypnotisk dobbelteffekt. Hiphoppens Sun Ra, nærmest.
Læs anmeldelse: Shabazz Palaces ‘Black Up’
De forskellige numre flød sammen, og tempoet varierede ikke meget: Selv om Shabazz Palaces ignorerer klassisk hiphop-sangstruktur, er en vigtig ingrediens stadig at bruge monotonien som virkemiddel. Sådan blev selv små skift i lydbilledet effektive. Desuden mestrede de den ellers næsten umulige opgave at omsætte mudret lo-fi-hiphop fra studiet til scenen: Både Lazaros forvrængede vokal og blandingen af live-musik og elektronik var perfektioneret, faktisk så meget at numrene live intensiveredes og overgik studieoptagelserne.
Højdepunkter var ’Are You… Can You… Were You? (Felt)’ og mareridtsrapnummeret ’Barksdale Corners’, der overgår The Wire, det er opkaldt efter, når det kommer til klaustrofobisk-dystopisk ghettobeskrivelse.
Hvordan publikum under hele koncerten formåede at stå stivnet i en ikke hovednikkende og aldeles ikke dansende fællespositur er en gåde.