The Floor Is Made of Lava
Der var langt fra Compton i Californien til Esbjerg i 2007, men der er næsten længere fra The Floor Is Made of Lavas teenagesnottede debut til deres tredje album her fem år senere. Drengerøvene er blevet voksne, og der er himmelhøjt til loftet på ‘Kids & Drunks’.
Tobias Kippenberger er vokset eksponentielt med vokalisttjansen, og han er som et pragteksempel på den moderne mand med hjertet deponeret i skjortelommen ikke bange for at give los med falset-krøller og skæve, sårbare fraseringer. Og det er netop kontrasten mellem hans følsomme bidrag og Lars Rocks tunge stadionriffs, der tegner 2012-versionen af bandets skønneste øjeblikke.
Kippenbergers markante røst og den musketeragtige buddy-vibe, der præger sager som albummets absolutte juvel ‘Party of Friends’, får Kings of Leon-sammenligningerne til at stå i kø, men på bedste vis: Den ville sammen med skæringer som ‘Place in the Sun’, ‘On the Ropes (Out of Line)’ og den, okay, indrømmet, virkelig pladderromantiske ‘Forever, Again & Then Some’ have løftet Followill-klanens seneste, middelmådige album betragteligt.
Læs også: The Floor Is Made Of Lavas 10 største rockikoner
Det tynde øl er især ‘Lost in the Woods’: Et uforståeligt og lettere kønsløst førstesinglevalg der danner albummets bundprop sammen med den ditto flade ‘Around Here’ og den gennempinlige lukkerballade ‘I’m a Man’, der slæber sig utight, træt og impotent af sted som et helt alderdomshjem på hike.
Det ryster dog ikke indtrykket af et, atter en gang, bundsolidt album, hvis midteraksel tilmed overrasker med flabede blink og vink til en vis prinsgemal på den nosserystende tonserocker ‘God Save Henri’, hvor Lava-drengenes pubertære fortid for en kort bemærkning zoomer ind i fokus igen. Herligt.