Madness

De gamle ska-konger i Madness oplever deres anden ungdom i disse år. Fra store festival-koncerter som på Orange i 2009, til rollen som husorkester for briternes jubel-sommer med optrædener til både dronningens jubilæum og London-legenes afskedsceremoni. Det momentum forsøger bandet så at udnytte med ”Oui Oui, Si Si, Ja Ja, Da Da”.

Bandet lægger ganske fornuftigt ud med ’My Girl 2’, der lyder som et flabet svingende hooligan-cover af ’Tainted Love’. Det niveau holder dog desværre ikke hele pladen ud. ’Never Knew Your Name’ er eksempelvis et afsindigt kitschet stykke standarddans-akkompagnement, mens ’La Luna’ er en ikke specielt vellykket balkan-stiløvelse.

Læs anmeldelse: Madness ‘The Liberty of Norton Folgate’

Når de skruer op for den gamle 2-tone charme som på ’Death of a Rude Boy’ og ’Black & Blue’ er Madness stadig overlegne, og man føler sig hensat til de glade Thatcher-dage, da de sammen med The Specials indtog hitlisterne. Det sker bare for sjældent og for meget af pladen domineres af kedelig voksen pub-pop, der kun momentvis er humoristisk og iørefaldende.

En ny ’Our House’ er der ikke på albummet, men mindre kan vel også gøre det. Og formålet med pladen er måske heller ikke ligefrem at bevise Madness’ fortsatte musikalske relevans, men snarere at holde gryden i kog og levere et par nye fyldnumre til de kommende nostalgi-koncerter – for på scenen holder de aldrende Rude Boys stadigvæk.