MellowHype
MellowHypes første album ‘BlackenedWhite’ startede med en insisterende trommebanken præcis ligesom Earl Sweatshirts geniale ‘Earl’, og duoen – bestående af producer og nogle gange-rapper Left Brain samt frontmand Hodgy Beats – lagde sig i kølvandet på de to mest karismatiske Odd Future-medlemmer: Det dengang 16-årige vidunderbarn Earl og gruppens RZA-agtige styrmand Tyler. Debuten var et af de bedste albums i den første bølge af Odd Future, selvom Hodgy var solid snarere end overvældende karismatisk, og Left Brains detaljererige, Neptunes-inspirerede beats nydelige, men ikke vildt scenestjælende.
‘Numbers’ prøver at etablere MellowHype som mere end sidevognspassagerer i Odd Futures (imidlertid uddøende) hype-ekspres. Heri mislykkes albummet spektakulært, for deres første udgivelse siden den oprindelige hype er nemlig mere mellow end hype. Det er ikke så meget den hårde Neptunes-lyd (for eksempel Neptunes’ Clipse-produktioner), der er inspiration, men mere de beskedne baggrundsbeats. ‘La Bonita’ er decideret Neptunes-pop, og man forventer næsten, at Justin Timberlake dukker op.
Læs anmeldelse: MellowHype ‘BlackenedWhite’
I stedet for teenage-skater-slåskamp-musik sidder vi lænet tilbage i stenersofaen. Hodgy er til tider (på tåkrummende vis) eftertænksom, men oftest er han der bare. Albummet bevæger sig ingen steder. Left Brain er faktisk både eksperimenterende og begavet: Et sample der lyder som temaet fra Rocky-filmene bliver pludselig helt funket, tunge 808-trommer kommer uventet ind, og synths, der ikke burde passe, fungerer.
Men målet er aldrig at lave et spektakulært beat: Han nøjes med at etablere et behageligt rum. Dét kræver en karismatisk frontrapper, hvilket Left Brain muligvis kunne være. Hans mørke vokal og småklodsede flow antyder det. Men langt de fleste numre bliver en kedelig, uvarieret masse, hvor Hodgy Beats demonstrerer sin manglende evne til at bære et album.