Indians

I spændingsfeltet mellem den akustiske folkpop og elektroniske landskaber har Indians skabt sit eget drømmende popunivers, der bevæger sig i sfæriske luftlag uden at svæve for højt over jorden. Bag soloprojektet sidder danske Søren Løkke Juul, der allerede har forladt det trygge soveværelse. Den internationale blogosfære har for længst opdaget ham, ligesom der ligger en frisktrykt kontrakt hos det legendariske engelske pladeselskab 4AD.

Selv om synthesizeren spiller en afgørende rolle, føles debuten ikke som nogen elektronisk plade. På den drømmepoppede ’Magic Kids’ bliver det synthdominerede lydbillede således blot til et smukt landskab bag Juuls vokal, der ensomt bebuder: »No, your eyes do not see anymore«.

Den synthpoppede ’Reality Sublime’ tager godt nok den elektroniske motorvej, men de dovne trommemaskineslag sørger for, at man stopper op og således heller ikke her mister det flotte landskab af syne.

Læs også: Hør Indians’ debutalbum

I den anden ende af spændingsfeltet får ’Cakelakers’ med aggressiv akustisk guitar skabt en fuldblodet folkballade, der er tæt på at stjæle titlen som pladens bedste. Men ’Melt’ viser, med dybt rungende synthflader bag det gennemborende smukke, reverbede klaver, at det er i spændingsfeltet, at Indians begår sig allerbedst.

Enkelte af de drømmende melodier kan være svære at opdage, som de ligger og svæver lavt over jorden. Men selv om det til tider kræver tålmodighed at lade en skæring vokse, er der ingen tvivl om, at Indians med ’Somewhere Else’ har skabt en lille debutperle.