Ekkozone – den filmiske cirkelvej

Det er ikke hver dag, at der står fire flygler på en Roskildescene. Men det gjorde der blandt andet lørdag formiddag, da danske Ekkozone fremførte Steve Reichs 70’er-cirkelværk ‘Music for 18 Musicians’. Sammen med xylofoner, violin, cello, klarinet, basklarinet, maracas, marimba og kvindelige vokaler fungerede flyglerne og værket i sig selv på beskuerens ører som en våd klud gør på en tømmermandsramt pande.

Universet mindede om en nattetom motorvej rundt om Detroit, hvor kombinationen af de to strygere og de fire kvindevokaler lød som bilerne, der langsomt kommer bagfra og overhaler og forsvinder i mørket foran dig igen, inden den næste suser forbi. Samtidig med at flygler og xylofoner cirklede rundt og hele tiden bragte lyden tilbage til udgangspunktet.

Læs også: Alle Soundvenues anmeldelser fra Roskilde Festival

Det var det langsomme, filmiske lydbillede, der var i højsædet, og der gik det glimrende for Ekkozone, men man kunne godt savne et ekstra element. Visuals eller mere personlighed og kommunikation med publikum. Det virkede som om, at de velklædte musiknørder skulle have noget til at sætte dem i gang. Det noget blev to maracas, der dukkede op efter små 40 minutter og fik publikum til at klappe for første gang, og musikerne til at gestikulere spontant resten af koncerten i stedet for kun at smile småforlegent.

Slutteligt skulle de kæmpe mod noget, der mindede om en dobbeltpedal i horisonten, hvilket bragte lyttelapperne en smule ud af fatning. Men da havde Ekkozone sejret og fortsatte ufortrødent på Detroits motorveje og endte de 65 minutters musikalsk konservatorium-overlegenhed med en spinkel violin, der langsomt kørte automobilen i garagen.