Marie Key – første parket til en pigedrøm

Marie Key – første parket til en pigedrøm
Foto: Philip Bo

»Det her er ikke for sarte sjæle«, var de første ord, Marie Key formåede at sige, da hun stod foran Arenas menneskehav.

Det var dog først i koncertens slutning, at det kogte, da Nik & Jay kom valsende ind med sædvanlig pop-gangster-attitude og obligatoriske teenageskrig på ’Ryg mod ryg’. Kort efter, på eftermiddagens sidste nummer, kogte det endda over med rungende sing-a-long på hittet ’Uden forsvar’.

Læs også: Roskilde-publikummets bedste og værste minder

Før klimaks havde bandet – der bestod af to trommeslagere og electrosnedkeren fra Stoffer & Maskinen, Andreas Sommer – bevist, at Key ikke ville være nær så spændende, hvis ikke hun havde hjælp fra sine tre drenge. Live-trommerne gav god energi, men især virkede Sommers dybe og dystert growlende bas med catchy synth på toppen.

I nogle momenter var det også lidt blegt. Eksempelvis i den lille akustiske session, hvor Key alene forsøgte at spille os op uden alvorlig succes, da hun kæmpede med at holde styr på guitaren. Her sivede koncerten lidt ud og måtte opbygge på ny.

Læs også: Street Style: God stil på festivalpladsen

Et af de største indtryk var dog Marie Key selv, som i overvældelse lyste os op og med et hviskende »sindssygt« forsikrede os om, at vi stod på første parket til en pigedrøm.

Koncert. Roskilde Festival, Arena.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af