Cat Power – mellem forgæves og fantastisk

Sidste år medvirkede Chan Marshall alias Cat Power i en ’Funny or Die’-sketch, hvori hun forsøger at spille børnesange for en 2. klasse men må give op, fordi hun føler for stort et pres fra eleverne. Sådan frygtede man kortvarigt, det ville ende, da hun kom vaklende ind i Koncertsalen på sine høje hæle, men da hun åbnede munden, smadrede hun de bange anelser.

Det var åbningsnummeret ’The Greatest’, der fik vasket fordommene væk og i stedet præsenterede Cat Power som den fantastiske sangerinde, hun er. De buldrende trommer gjorde nummeret dystert og fik Marshall til at stikke en fingerpistol mod tindingen.

Der var ingen tvivl om, hvornår hun ramte plet. For når hun gjorde det, resulterede det i hujende og piftende begejstring fra publikum. Sådan lød det efter ’The Greatest’, men der skulle gå en rum tid, før vi fik det at høre igen.

For ’Cherokee’ blev spoleret af manifesterende trommer og Marshall, der forgæves forsøgte at synge ind over sin egen backingvokal, mens ’Manhattan’s høje tempo fjernede det smukke måneskær over nattevandringen.

Læs også: Video: Cat Power indtager Manhatten

Det var egentlig mere backingbandet end Chan, der var skyld i de værste grimmerter, men når det hele fungerede, fik Cat Power til gengæld også den 1.800 mand tunge koncertsal til at svæve. Det skete, da Chan Marshall sang »you and all the alcohol« på ’Bully’, da cover-versionen af ’Angelitos Negros’ sendte skarpt modlys mod publikum og kun efterlod en silhuet af sangerinden, og ikke mindst da en fantastisk version af ’Metal Heart’ sendte Marshall på desperationens rand.

Læs også: 12 ting du ikke vidste om Cat Power

Til tider virkede det desværre som om, Marshall virkelig var på randen, for to gange måtte hun på mystisk vis undskyldende forlade scenen. Underligt, hvordan hun stadig tynges af sine sceneproblemer, når hun momentvist viser så fantastiske stunder.