Lorde

16-årige Lordes gennembrudshit, ’Royals’, handler om, hvordan hun er ligeglad med penge, biler og alt det, man ser i musikvideoer. »We don’t care / we’re driving cadillacs in our dreams«.

Men nu har ‘Royals’ tre uger i træk indtaget førstepladsen på den amerikanske single-hitliste– foran Miley Cyrus og Katy Perry – og Lorde er dermed blevet popstjerne ved at synge om ikke at ville være berømt. Og det over en komposition, der næsten udelukkende drives af hendes betagende vokal og markante fingerknips, milde trommer og en dyb, men ikke opmærksomhedskrævende bas.

Læs også: Se Lorde fremføre ‘Royals’ i Jimmy Fallons talkshow

Lorde er en spændende størrelse i poplandskabet: Hun blev samlet op af et pladeselskab som 13-årig og er sikkert blevet formet, men har stadig skrevet samtlige tekster selv. Musikken, som hun har co-produceret, er nedbarberet, oftest næsten minimal med bare trommer og synth, men med få og vanvittigt gode virkemidler som de spæde håndklap på ’Team’ og den loopede, næsten Caribou-klingende korsample på ’Ribs’.

Læs også: Top Track: Lorde ‘Team’

Produktionerne lapper til tider lidt for meget ind over hinanden, men Lorde har faktisk begået noget sjældent, når det kommer til et popalbum: En virkelig konsistent samling sange, der holder højt niveau og serverer stærke omkvæd næsten fra start til slut.

Teksterne handler om usikkerhed, forstadsliv, drenge – det at være teenager – men naivt som universet er, bliver de formidlet kækt, intelligent om som om, Lorde formår at se både sig selv og sin verden udefra. Om Lordes persona – post-Lana Del Rey – kan beskrives som ’autentisk’ står stadig hen i det uvisse, men indtil videre skal man bare prise sig lykkelig over et ufatteligt friskt poppust.