Mas Ysa

30-årige Thomas Arsenault har hængt ud med de helt rigtige, men en musikalsk opvækst som lydmand tilbragt i selskab med folk som Teengirl Fantasy, Blondes og Laurel Halo har desværre ikke rigtig smittet af på canadierenes ep-debut. Håndværket er så afgjort i orden, men ep’en savner retning og en evne til at komme ind under huden på sin lytter.

Singleforløberen ’Why’ kommer hurtigt op i de højtravende luftlagt, når Mas Ysa lader sin Kele Okereke-klingende vokal løfte sig mod skyerne på en bund af synth og forjagede 80’er-beats. Og selv om det faktisk kun er ’Shame’, der bruger samme opskrift, så står den vokale himmelflugt tilbage som et irriterende element, der ikke rigtig hænger sammen med resten af ep’en.

Den består nemlig af fem små henholdsvis hvislende eller drømmende instrumentale brudstykker, der alle gør ansatser til noget interessant uden rigtig at komme i gang. ’Yes’ er et fint miks af pianoanslag og legesygt pludrende atmosfærisk støj, titelnummeret lyder som soundtracket til en vindblæst aften på en islandsk bjergtop, mens ’Ktidal’s lyse droner leder tankerne i retning af Boards of Canada.

Kun på den dystre lukker ’Years’ rammer Mas Ysa et udtryk, der for alvor virker. Med en afdæmpet stemmeføring og en klagende tekst om savn og frygt kun akkompagneret af en syntetisk basflade, fremmaner Arsenault et forurolige lydbillede dirrende af kulde og kuldslået personlighed. Det er denne åre, Mas Ysa bør grave dybere i på fremtidige udgivelser.