Röyksopp & Robyn

Hvad er der med de robotter? Både Robyn og Röyksopp har gennem tiden haft en fetichisme for maskinerne, der kan programmeres, manipuleres, måske tænke selv? Få følelser? Robyn med ’Robotboy’ og ’Fembot’, mens Röyksopp gennem tiden har fået sangerinder af kød og blod til at give menneskelighed til maskinernes sang. Sammen har de endda lavet ’The Girl and the Robot’.

På de to skandinaviske musikinstitutioners fælles minialbum er det to verdener, der smelter sammen: Robyns stilsikre, melodramatiske synthpop og Svein Berge og Torbjørn Brundtlands electronica-landskaber, der her varierer så meget i stil, tempo og aggressivitet, at man skulle tro, de to nordmænd var blevet småskizofrene. Men i virkeligheden er de nok bare legesyge.

Fem numre på 36 minutter signalerer netop det, og åbneren ’Monument’ driver af sted som en tømmerflåde mod ukendte destinationer i sine ti minutter. Luftige synths hvisker som robotter i mørket, mens en forkølet saxofon og Robyns momentvise optrædener fastholder opmærksomheden. ’Do It Again’ er derimod rendyrket og stærkt velfungerende Robyn fra efter hendes genfødsel: Boblende electropop med tung bas og skarpt omkvæd, hvor svenskeren nynner forventningens glæde. En klar modsætning til ’Sayit’, der lyder som et rumskib faret vild i klubnatten, hvor hårde baslinjer kører i tomgang, mens Robyn forceret lærer en robot at tale sexsnak: »I. Want. You.«

Læs også: Top Track: Röyksopp & Robyn ‘Do It Again’

Godnatvisen, den 11-minutter lange og instrumentale ’Inside the Idle Hour Club’, er Röyksopp i deres mest atmosfæriske humør, men det føles varmt. Som nærvær. Ganske symptomatisk for trioens udforskning af forholdet mellem menneske og maskine virker bedst, når man som lytter kan mærke, at hjertet banker inde bagved.

Læs også: Guide: Robyns syv bedste og tre værste singler