Vic Mensa – rodet, uhæmmet energieksplosion
Vic Mensa ville favne det hele: Fra trap-inspirerede festnumre til eftertænksomme soul- og jazz-samplende sjælere og trampeklare house-tracks. Man kan kun have respekt for Chicago-rapperens eklekticisme, men den bevirkede også, at hans koncert blev en rodet energieksplosion snarere end en mindeværdig musikalsk oplevelse.
Rapperen var effektiv i rollen som festfyr, der leverede halsbrækkende hurtige vers på house-nummeret ’Down On My Luck’, og på ’Lovely Day’ lykkedes det endda Mensa at forene den løse, synkoperede jazz-indflydelse med feststemningen.
Omvendt var han mindre sikker i sin fremførelse af de mere indadvendte sange i repertoiret. Således snøvlede han sig igennem den stille ’Hollywood LA’ blandt det perlende piano og de udflydende trompeter.
Som konsekvens af Mensas zappende stil gjorde publikum sig inden ’Hollywood LA’ klar til at moshe på opfordring af dj’ens festlige musik, men ragnarok udeblev, da sangen begyndte og mosh pitten opløstes. Og det var bestemt ikke et udtryk for publikums slaphed, da den egentlige mosh pit opstod efter, at Mensa havde forladt scenen, og hans dj fortsatte med at spille numre fra nogle af Chicagos øvrige rappere, hvoraf Kanye West stod for majoriteten.
Vic Mensa gjorde dog sit for at skabe en fest, hvilket inkluderede en overflødig cameo fra hans blow-up doll og en opdeling af Pavilions tætpakkede publikum til skråle-og-gå-amok konkurrence mellem højre og venstre. Men hvis Mensa i fremtiden vil huskes af koncertgængere for mere end hans evne til at starte og holde en fest kørende, må han dog finde en bedre balance og sammenhæng mellem de mange forskellige udtryk. Og ikke mindst turde at dedikere ligeså meget energi, nerve og tid til sine mindre festparate numre.
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.
