Bonobo – truede med at gå op i for meget vellyd
Når man tænker på, hvor chillout glade danskerne er, er det en gåde, hvorfor Bonobo og hans live-band aldrig før har lagt vejen forbi Danmark. Men det skete altså tirsdag aften, og mesteren af en genre, der var stor omkring årtusindskiftet, virkede til at være savnet. Store Vega var i alt fald udsolgt, og der blev sendt masser af kærlighed til Simon Green og hans live-kumpaner.
Det store fremmøde overraskede en smule, da Bonobo ikke har høstet ubetinget roser for sine seneste albumbedrifter, og efter femten år i gamet har tabt noget af sin relevans. Det indtryk vendte aftenens koncert heldigvis fuldstændig op og ned på.
Der blev lagt lækkert fra land med den housede klokkespilshymne ’Cirrus’ fra det seneste album ’The North Borders’, og Green blev hurtigt flankeret af diverse live-musikere, der aftenen igennem tilførte de instrumentale numre en fed energi. Og det skulle paradoksalt nok vise sig, at det var de nyeste numre, der var de mest interessante og højdepunkter i en noget rodet koncert, der konstant faldt i intensitet og truede med at gå op i for meget vellyd, hver gang Bonobo vendte tilbage til tidligere tiders bedrifter.
En på alle måder lækker soul-sangerinde opløftede sin stilsikre, men egentlig temmelig ordinære røst flere gange i løbet af aftenen, men som ’Stay the Same’ tydeligt illustrerede, så blev det hele altså bare for pænt. Der gik for meget lounget café-stemning i den, og man stod og faldt en smule hen – eller måske nærmere i søvn.
Så var der meget bedre takter at hente, når Bonobo i selskab med specielt sin trommeslager, guitarist og kumpan på klarinet og saxofon lod sig rive med af basdrevne ’eksperimenter’ udi moderne rytmiske strukturer. Et helt nyt nummer, som først udkommer om et par måneder, lød som The Field på tur med WhoMadeWho, og lover særdeles godt for det aldrende chill-out ensemble. Trommeslageren og saxofonisten fik i øvrigt hen mod slutningen lov at syre helt ud på hvert deres instrument – utroligt, hvad effektpedaler kan gøre for en saxofon – og det var med til at redde en koncert, der ellers sagtens kunne være gået i glemmebogen hurtigt.