Bonobo

Omkring årtusindskiftet udkom der en lind strøm af såkaldte chill-out-kompilationer, med et gigantisk hav af artister der groft sagt alle prøvede at efterabe lyden fra franske Airs ‘Moon Safari’. Én af dem, der dengang gjorde et ganske godt forsøg, var engelske Bonobo.

Nu er der gået ti år, men desværre kan det kun sporadisk høres på Bonobos nye album ‘Black Sands’. Pladen lægger dog ud med tre temmelig stærke numre, der bedst kan beskrives som en slags let introduktion til den destabiliserende electronica-afart wonky. Specielt på ‘Kiara’ og ‘Eyesdown’ får Bonobo spicet sit organiske og chillede univers op med et par tunge basgange og skæve beats.

Herefter bevæger albummet sig dog mere og mere over i det ligegyldige, intetsigende og i sidste ende direkte irriterende. ‘1009’ er eneste undtagelse, hvor man igen finder lidt mere spræl i beatet og opklipning i strukturen. Hvis du vil spare dig for de store irritationsmomenter, så sluk inden de blæserdrevne ørkenvandringer ‘Animals’ og ‘Black Sands’ sætter ind mod afslutningen.

Hvis du vil udfordre din øregang, og du synes din pladesamling allerede er fyldt op med nok café-muzak, så bør du overveje at investere i et helt andet album.