Modest Mouse
Det er mere end ti år siden, Modest Mouse slog igennem med hittet ‘Float On’, og otte år siden et album sidst nød offentlighedens gunst. Når der således er tale om et comeback for det amerikanske ensemble er det derfor interessant, om gruppen sværger til de velkendte dyder eller om dvaletiden har ansporet til nye boller i rocksuppen.
Førstesinglen ‘Lampshades on Fire’ vil utvivlsomt vække stor fryd hos gamle fans med Isaac Brocks karakteristisk raspende vokal og et groove moduleret over en skramlende rockbund og frontmandens særegne guitarlyd. Ligeledes er ‘Pugs to Dust’ og ‘The Ground Walks with Time in a Box’ Modest Mouse classic med energisk fremdrift af discotrommer og huggende guitarer tilsat blæsergruppe og synthstrygere.
Men bedst som man tror, at alt således er ved det gamle, trækker bandet en kanin op af hatten: På ‘Pistol’ flirter Brock og co. med et elektronisk funderet lyddesign og manipulerede vokaleffekter, som får én til at spidse ører. Et vellykket eksperiment, som viser, at traditionalisterne inviterer nye ansatser indenfor.
Herefter vender skuden dog atter tilbage i vante farvande, og ‘Sugar Boats’ er en slingrende sømandsfærd henover dækket ladet med trompeter. Det er ligeså en landkrabbe bliver rundtosset, men bandet formår at organisere kaosset med overblik. Hvilket også er årsagen til, at ‘Strangers to Ourselves’ i overvejende grad er et kærkomment genhør med Modest Mouse. Som mødet med en gammel ven, hvis hyggelige selskab man næsten havde glemt.
Som modtræk til de sprudlende og småmaniske udfald er der altid løbet en melankolsk og eftertænksom strøm gennem Brocks kompositoriske åre. Her er den repræsenteret ved det celloindsvøbte titelnummer og den afdæmpede ‘Coyotes’.
Der brydes altså ikke mærkbart med dyderne, som sendte Modest Mouse op i den alternative rocks første division. Snarere fortsætter gruppen, hvor de slap, og man efterlades med forhåbninger om, at gruppen både er lidt hurtigere ude med næste udspil, og at de er klar på at kaste yderligere overraskelser i det velkendte udtryk.
Kort sagt:
De rutinerede amerikanere gør comeback efter otte år med et album, der mestendels leverer det forventede: Isaac Brocks karakteristisk raspende vokal og særegne guitarlyd moduleret over en både groovy og skramlende bund tilsat indslag i den eftertænksomme og afdæmpede afdeling. Et kærkomment genhør med gruppens melodiøse, alternative rocklyd.
Læs også: Modest Mouse til Tinderbox