Musik i Lejet føjer tre nye navne til plakaten

Musik i Lejet føjer tre nye navne til plakaten

Musik i Lejet-festivalen, der løber af stablen i Tisvildeleje den 16.-18. juli, har føjet The Minds of 99, Rangleklods og The Attic Sleepers til årets program.

The Minds of 99 tog alt og alle med storm i 2014, da de udsendte deres selvbetitlede debutalbum, som vi kårede til årets femtebedste danske album og indeholdt hits som ‘Et barn af min tid’, ‘Det er Knud som er død’ og ‘Rav’. Deres andet album skulle udkomme senere på året, ligesom de åbner Orange Scene på Roskilde Festival til sommer.

Rangleklods spillede på Musik i Lejet tilbage i 2012, men siden da er gruppen blevet til en duo. Pernille Smith-Sivertsen er kommet til, og hendes spinkle falset supplerer nu Esben Nørskov Andersen’s hektiske rytmebund.

På programmet til sommerens festivaler var allerede blandt andre Bikstok, Kwamie Liv, AV AV AV og Vinnie Who.

Læs også: Kwamie Liv fører an i ny cocktail til Musik i Lejet

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af