Top Tracks: Her er ugens fem bedste nye sange

Med Tame Impalas smækre psych-ballade og masser af nye talenter.

TameImpala-717x375

 

1. Tame Impala ‘Cause I’m a Man’

Første single var den otte minutter lange (og hypnotisk fantastiske) ‘Let It Happen’, men mindre kan nu også gøre det. Siden da har de australske stener-charmører i Tame Impala afsløret titlen på deres kommende album, ‘Currents’ (ude senere på året), og i samme ombæring delt ‘Cause I’m a Man’ – en doven hængekøje af et psychtrack, der er ligeså meget funk, som det er rock. Vi er ikke ligeså blæst bagover som af ‘Let It Happen’, men Kevin Parkers vokal lyder altså som perfekte bølger over Bondi Beach, mens rytmesektionen skvulper derudaf i et tempo, der er ren og skær afslapning.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hør flere af ugens bedste tracks på de følgende sider.

BillieMarten

 

2. Billie Marten ‘Heavy Weather’

Kald det et luksusproblem, men når jeg støder på endnu (meget) unge kunstnere, hvis vokal allerede er noget helt for sig, bliver jeg bange – bange for, at naturens gang i udviklingens år kommer til at ændre alt for meget ved den stemme, som ved første indtryk forekommer så perfekt. Sådan har jeg det med bare 15-årige Billie Marten, hvis silkefine vokal ikke kan roses nok. ‘Heavy Weather’ bliver udgivet på pladeselskabet Chess Club (som Mø også har været tilknyttet), og med spilletid hos BBC burde den unge brite og hendes sarte folk gå en stor fremtid i møde.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

MickJenkins

 

3. Mick Jenkins ‘Alchemy’

»Thay say I be talking ’bout water too much / you hear that / haha / that’s how many fucks I could give«, rapper Mick Jenkins på ‘Alchemy’, og der er måske noget om snakken – det var trods alt det uomtvistelige omdrejningspunkt på hans 2014-mixtape ‘The Water(s)’, som vi kårede til et af årets ti bedste af sin slags. Næste kapitel er den kommende ep ‘The Wave(s)’, hvorfra man finder dette Lee Bannon-producerede track, der lyder som en boremaskine i en drypstenshule under Chicago-rapperens bstemte rim.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Georgia ‘Move Systems’

Ligesom Billie Marten på side to ligner britiske Georgia også en kunstner, der kunne ske ting og sager med i løbet af 2015. Multiinstrumentalisten udgav sidste år sin debut-ep, men er siden blevet samlet op af det velrenommerede pladeselskab Domino, der nu agerer bagland på ‘Move Systems’, den første single fra et kommende debutalbum. Georgia selv er lidt svær at kategorisere, men singlen gør sig i en ekstrem percussionrig, fandenivoldsk og eksperimenterende pop – lidt som en blanding af Micachu og M.I.A.

Wilsen

 

5. Wilsen ‘Garden’

Sart sangskrivning og orkestrale visioner mødes på ‘Garden’, den første single fra britiske Wilsens kommende debutalbum, som skulle lande senere på året. Tamsin Wilsen og hendes bandkumpaner har for nyligt ageret support for Matthew E. White på hans turné i USA, men det er ikke soulbamsens bløde lyd, der går igen – Wilsens på overfladen modarbejdende instrumenter og fintfølende vokal ender et sted i grænselandet mellem folk og kammerpop.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Disse ti album skal du høre i april

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af