Lyt: Jamie xx hyrer Young Thug til ny soulet solobanger

Vi tæller dagene til den 1. juni, hvor Jamie xx udsender sit første soloalbum ‘In Colour’, men nu er ventetiden blevet forsødet med endnu en albumforsmag i form af den soul-samplende ‘I Know There’s Gonna Be (Good Times)’.

I modsætning til den gennemmelankolske ‘Loud Places’ er vi denne gang i det mere løsslupne og klubvenlige hjørne. Hvilket næsten siger sig selv, da gæsten her ikke er The xx-kumpanen Romy, men den ustyrlige Atlanta-rapper Young Thug, hvis flow skøjter henover de caribiske synths som Bambi på glatis med linjer som »I wanna control you like voodoo«. Dette er dog ikke den endelige version af nummeret, som på ‘In Colour’ også bliver gæstet af Popcaan.

Jamie xx kan opleves på Roskilde Festival eller i mere intime rammer, når han den 1. november giver koncert i Store Vega.

Læs også: Her er Jamie xx’s seks stærkeste remixes

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af