WhoMadeWho har givet slip på deres kerneværdier
WhoMadeWho hører til blandt landets mest effektive festorkestre, men har for hver udgivelse siden den ti år gamle debut rykket sig længere og længere væk fra netop festen. Det har klædt de synthpoppede originaler at flytte fokus fra det kluborienterede i retning mod en mere klassisk popskabelon, og set i lyset af gruppens udvikling fremstår den nye ep ‘Ember’ derfor også ret paradoksal.
På sin vis fortsætter ep’en i det modne, tilbagelænede spor som sidste års ‘Dreams’, men på samme tid adskiller den sig også fuldstændig og hører til noget af det mest elektronisk funderede, gruppen overhovedet har begået. Vi starter i helt uvant WhoMadeWho-terræn med ‘Birds’, der med let fuglekvidder, lange guitaranslag og ingen form for beat eller vokal slår en døsig sommerstemning an.
Herfra går det over i regulær house på ‘There’s a Way’, men trods beatet er tempoet stadig langsomt og andægtigt, hvilket understreges af en forvreden vokalstump, der gentages igen og igen, samt de repeterende guitarfraseringer, der kun suppleres af en smågroovy bas. ‘Need’ er endnu langsommere, men med nogle tungere trommer og en mere syntetisk klingende guitarmelodi alligevel mere hårdtslående. Mest knald på kommer der på ‘Yes’, der groover der ud af som et fuldblods housetrack ikke langt fra Kompakt-labelkammeraten The Fields produktioner.
Titelnummeret er stadig stærkt elektronisk, men er alligevel det track, der minder mest om ‘Dreams’-albummet – hvilket helt basalt skyldes, at Tomas Høffdings vokal kommer meget mere rent til sin ret end på resten af udgivelsen.
Netop manglen på de karakteristiske WhoMadeWho-vokaler er det, der adskiller ’Ember’ fra alt andet, trioen har lavet, og desværre også gør den til deres svageste udspil til dato. Det er kun halvdelen af de i alt seks numre, der virkelig har noget at byde på, og det har de, når de er mest kompromisløse og lader den repeternede house-æstetik udgøre fundamentet for udskejelserne. Når trioen ikke disker op med de vante og effektive vokalhooks svinder deres eksistensberettigelse hen.
Kort sagt:
‘Ember’ er et på samme tid tilbagelænet og dybt kluborienteret udspil, der desværre fremstår som ét af trioens svageste. Det fungerer, når groovet banker repeterende derudaf, men på mere stillestående numre bliver fraværet af vokale hooks for uundværligt.
Læs anmeldelse: WhoMadeWho ‘Dreams’