Kwabs – råbte sig igennem sin pumpende r’n’b
Sveden perlede frem på Kwabena Adjepongs pande såvel som i hans brandvarme r’n’b, da han med fire bandmedlemmer på trommer, guitar, keys/synths og bas samt to korsangerinder indtog Pavilions trange scene med armene dramatisk spredt til siden.
Lige fra den dramatiske, let forsinkede entré udviste den 25-årige brite en selvsikker energi på grænsen til arrogance – der næsten endte en hæmsko for ham, da han undervejs i koncerten lænede sig lidt for meget tilbage.
Kwabs’ dybe, vibrerende croon af en vokal spillede den altoverskyggende hovedrolle i de soulede r’n’b-produktioner, der blev spædet op med fremtrædende lag af dansefordrende synths og pumpende beats. I passager næsten råbte han sig gennem settet og fremstod en smule ufokuseret på trods af sine energiske dance-moves.
Kwabs beviste ellers, at hans lyd har en sprudlende spændvidde. Calypso-klingende keyboardtemaer og boblende synths mødte hårdtslående trommer og storladne omkvæd. Fokus var på britens mere energiske numre, hvoraf især ’Fight For Love’ og ’Walk’ gjorde god figur.
Imens sidstnævntes hoppende klavertema, tunge trommer og hylende guitar fik temperaturen i det lille telt til at nærme sig saunaniveau, virkede en tilbagelænet version af årets festivalsang, Major Lazer og Møs ’Lean On’, dog letkøbt og malplaceret.
Højdepunktet indtraf til slut under en afdæmpet levering af den nye ’Perfect Ruin’. Her blev Kwabs kun assisteret af et nøgent klaver, og eftertænksomheden klædte ham. Selvtilliden kan føre ham langt, men det er for tidligt at få storhedsvanvid.
Se hele vores omfattende dækning af Roskilde Festival HER.