Premiere: Hør ny single fra HÔN, The Rumour Said Fire-forsangerens soloprojekt

Jesper Lidang er måske mest kendt som forsanger og frontmand i The Rumour Said Fire, men han sprang for nyligt også ud som soloartist under navnet HÔN, der senere i år udgiver sit soloalbum på Tambourhinoceros.

Lidang søger i HÔN andre lyduniverser end den folk- og postpunk-inspirerede stil, The Rumour Said Fire er kendt for, og fordyber sig her i poppens sensibilitet, synth, trommemaskiner og sin egen vokal, som manipuleres på kryds og tværs.

Efter den første ‘Silent Lover’ er HÔN nu aktuel med sin anden solosingle ‘Honeydream’, hvor Lidang i den grad eksperimenterer med, hvor mange forskellige stemningslag, han kan klemme ud af sin egen stemme, mens det luftige og knugende popnummer styrer mod højere luftlag.

Debutalbummet er skrevet og indspillet over to år. Nis Bysted, der tidligere har arbejdet sammen med Iceage, Cancer og Lower, har produceret.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af