Premiere: Se videoen til Kira Skovs ‘I Celebrate My Life’ – første single fra nyt album

Premiere: Se videoen til Kira Skovs ‘I Celebrate My Life’ – første single fra nyt album

Kira Skov modtog massiv ros for sit seneste soloalbum ‘We Are Gentle’ fra 2013, og nu har den danske sangskriver og sangerinde annonceret næste etape med et endnu ubetitlet album, der udkommer den 16. oktober via Stunt Records.

Skov har igen fundet sammen med produceren John Parish, der blandt andet er kendt for sit arbejde med PJ Harvey, og også sad i producerstolen på Skovs seneste to album.

Med nyheden kommer både den første single ‘I Celebrate My Life’ og en tilhørende musikvideo kreeret af Jakob Millung samt en række turnédatoer i november.

Skov selv udtaler om singlen:
»Jeg er rigtig glad for denne her sang, som for mig er min egen lille hyldest til livet, som jeg synes vi alle skal huske at fejre, mens vi er her. Den handler om at bryde igennem hverdagens kapsel og omfavne en mere abstrakt og magisk virkelighed. Det er ikke en lalleglad lykkerus, men derimod en tilstand der favner både det mørke og det lyse og som handler om at være tilstede«.

Turné
12.11 – Godset, Kolding
13.11 – Tapperiet, Køge
14.11 – Gimle, Roskilde
18.11 – Lille Vega, København
19.11 – Toldkammeret, Helsingør
20.11 – Posten, Odense
21.11 – Studenterhuset, Aalborg
26.11 – Sønderborghus, Sønderborg
27.11 – Nygade huset, Aabenraa
28.11 – Atlas, Aarhus

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af