Alt tyder på, at Sam Smith står bag den nye James Bond-sang

Alt tyder på, at Sam Smith står bag den nye James Bond-sang

Opdatering: Bekræftet! Sam Smith synger James Bond-temaet til den kommende ‘Spectre’-film. Sangen hedder ‘Writing’s On The Wall’ og er på gaden den 25. september. Smith har blandt andet selv skrevet nyheden på Twitter.


Navnet er Smith. Sam Smith.

Rygter har der været masser af, siden ‘Spectre’-instruktør Sam Mendes for halvanden måned siden meddelte, at den kommende James Bond-films temasang var indspillet og klar til at blive rullet ud. Det gik jo meget godt for Adele med ‘Skyfall’, og navne som Radiohead, Ellie Goulding og Sam Smith har været øverst på diverse gættelister.

Det lader dog til, at sidstnævnte brite er løbet med æren – i hvert hvis man skal tro det spritnye billede på Smiths Instagram, der viser hans hånd (lidt Google-søgning viser, at han har netop sådan en tatovering på fingeren), som er iklædt en ring med Spectres blækspruttemotiv kendt fra filmens trailer.

Intet er bekræftet, men en sådan en teaser ville godt nok være malplaceret som joke. Mon ikke sangen dukker op meget snart?

Læs også: Hvem skal synge temasangen til ’Spectre’? Her er 10 oplagte kandidater

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af