Se Mø optræde med sit gamle punkband MOR i Ungdomshuset

Se Mø optræde med sit gamle punkband MOR i Ungdomshuset
Foto: Kristian Keller

Denne sommer har hittet ‘Lean On’ gjort Mø til en rendyrket popstjerne, men i nat vendte hun for en kort stund tilbage til sine punkrødder.

I forbindelse med en støttekoncert i Ungdomshuset i København for ‘folk på flugt’, hvor også Lust For Youth, Marching Church og Liss spillede, genoplivede Karen Marie Ørsted for en kort stund den dansksprogede punkduo, MOR, som hun tidligere slog sine folder i sammen med Josefine Struckmann.

MOR-2
Duoen gik på kl. 3.30 fredag nat, en time forsinket, efter at have oplevet de andre bands sammen med resten af publikum. Mø satte backing-tracket i gang fra en MacBook.

MOR-1
Og så væltede de to veninder ellers rundt på scenen, skreg og skrålede. De havde det åbenlyst virkelig sjovt, imens et energisk moshpit formede sig foran scenen.

MOR-7
MOR-5
MOR-6
Så spillede de sangen ‘Nazisvin’. »Stadig relevant i dag«, sagde Josefine, inden Mø kastede sig ud i teksten, der tydeligvis blevet skrevet for en del år siden: »Fuck af Pia K, du lugter af lort, nazisvin!«

MOR-3
MOR-2
Og til sidst fik vi MOR’s mest kendte sang, ‘Fisse i dit fjæs’, for anden gang på aftenen (»vi har altså ikke øvet mere op, så I får den igen«, undskyldte Mø), og publikum gik fuldstændig amok.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Tak, vi ses aldrig igen«, afsluttede Mø og indikerede dermed, at fredag nat i Nordvest nok var sidste gang, at vi så hende i denne sammenhæng.

Læs også: Tre konsekvenser af Møs massive succes med ‘Lean On’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af