Soundvenue og Rust holder ‘Straight Outta Compton’-efterfest

Soundvenue og Rust holder ‘Straight Outta Compton’-efterfest

De seks biografsale blev udsolgt på få timer, da vi sammen med Tuborg Musik annoncerede en særvisning i Empire Bio den 17. september af N.W.A-filmen ‘Straight Outta Compton’.

Sådan en begivenhed skal selvfølgelig have en efterfest med hiphop pumpende fra højtalerne, så den holder vi sammen med Rust samme aften.

Stemningen bliver leveret af et yderst rutineret firkløver, og hele aftenen vil Luke Rocc, Coldhands, Phil Jones og Dj Whut vende plader i den helt rigtige, old school west coast-ånd.

Nicholas Kvaran aka Coldhands kender du måske fra Den Gale Pose, som under navnet Madness 4 Real i 1992-1995 logerede sig i Los Angeles som producere, hvor de blandt andet stod bag sange fra N.W.A-medlemerne Eazy-E, Ice Cube og MC Ren.

Der er gratis adgang til efterfesten med en ‘Stright Outta Compton’-biografbillet fra Empire.

‘Straight Outta Compton’ Afterparty
17. september
Rust
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af