U.S. Girls’ eksperimentelle nattenoir er en David Lynch-film værdig
Efter seks studiealbum, der er fløjet mere eller mindre under radaren uden for avantgarde-popscenen, er den Illinois-fødte, og nu canadisk bosatte, Meghan Remy blevet signet til sværvægteren 4AD. ’Half Free’ er dog alt andet end en poleret debut hos et større pladeselskab.
At lytte til U.S. Girls er lidt som at træde ind i en mareridtsscene fra ’Twin Peaks’. Popskabelonen er vendt totalt på hovedet, og alt føles uvirkeligt og hjemsøgende i Remys surrealistiske univers, hvor der leges med genrer, narrativer og identitet gennem albummets ni skæringer.
På åbningsnummeret ’Sororal Feelings’ giver Remy den som den forsmåede enke, hvis mand er gået bort i en amerikansk krig, og hvor et old school, 50’er-rocket loop danner bund for hendes klagesang. På ’Damn That Valley’ er selvamme fortælling vendt på vrangen – pludselig er samme kassettebåndsloop skruet op til et funky groove, og Remys sørgmodige vokal er nu snerrende bister, når hun forbander sin skæbne: »He promised me he’d come back alive / damn that valley that took my man away from me«.
Den aparte vekselvirkning mellem det nattedystre, dansable og forførende er i det hele taget gennemgående på ’Half Free’. Den syv minutter lange, og glimrende, singleforløber ’Woman’s Work’ er alle tre ting på én gang og lyder med sit pulserende discobeat, forvrængede sirenesang og dolkende arpeggio-synthangreb lidt som Chromatics på syre. Og på ’New Age Thriller’, ’Window Shades’ og den sexede ’Navy & Cream’ formår Remy på samme måde at gøre det creepy sært dragende med henholdsvis strygere, piano og en 80’er-lummer guitarsolo, som et lurvet natklubsorkester.
Andre gange stikker genrelegen i vidt forskellige retninger, som når den Lynch’ske natte-noir-stemning på succesfuld vis køres helt ud på ’Red Comes in Many Shades’, hvor twang-guitar og et tranceinducerende baggrundstrack danner bund for Remys tragiske jazzsangerinde-vokal, mens hun, mere forvirrende, imiterer en rockfurie på den garagerockede ’Sed Knife’. Med sin muntre elguitar stikker den en smule ud i det ellers vanvittigt stemningsmættede drømmeunivers, ’Half Free’ transporterer sin lytter til.
Kort sagt:
Meghan Remy har med ’Half Free’ skabt en underligt dragende, stemningsmættet fortælling, hvor hovedpersonen skiftevis giver den som forsmået klagesangerinde og sexet forførerske i sit genre- og identitetsforvrængende univers. Er man til David Lynch’sk nattenoir, kan man roligt gå om bord i U.S. Girls’ mareridtsfremkaldende, syrede avantgardepop.