Danske Palace Winter debuterer med jerngrebs-fængende guitarrock
Succesen kan for nogle bands vedkommende allerede spottes på lang afstand. Case in point: Danske Palace Winter, der er et sideprojekt bestående af blandt andet Carl Coleman fra Halasan Bazar og Caspar Hesselager fra My Heart the Brave. Indie-cred’en er allerede cementeret på papiret i form af de herrers cv, men styrken af en single som den tidligere på året blog-hypede ‘Time Machine’ viste tilmed fra første færd, at Palace Winter er andet og meget mere end summen af en flok velsmurte tandhjul fra rødhvide indie-maskinerier.
Man kan ikke rigtigt nævne gruppen uden samtidigt at bemærke deres åbenlyse fascination af Here We Go Magic. Det præger især de to tjeppe numre på ep’en, nemlig førnævnte ‘Time Machine’ og andensinglen ‘Menton’, som begge besidder det dér særligt stålsatte chugga-chugga-huggende, kraut-motoriske drive ud over stepperne – der paradoksalt nok her agerer Kipketer’sk understel under anderledes meditative, langstrakte melodier.
Det er en kontrastfyldt kombination, der er lige så skismatisk, som den er velfungerende, stilsikker og tilgængelig. De to singler er i hvert fald noget af det mest veldrejede, og jerngrebs-fængende guitarrock, der er kommet ud af Danmark længe, mens der blandt balladerne er lidt mere af en tøven at spore. Hvor der ganske vist ikke rigtigt er nogen decideret svage numre på ep’en, så kan det nemlig sommetider klø lidt i fingrene for at skippe en dvask og døsigt luntende drøm som ‘Woke in the Night, the Phone Was Ringing’ for at komme frem til de momenter, der bare sparker beslutsomt derudaf.
Men når en anden af den en knapt halv time lange ep’s langsommere numre er så smuk som ‘Stockholm’, er der omvendt ikke meget mere tilbage at konstatere, end at Palace Winter har begået en af de mest overbevisende danske debut-hapser i 2015 – og at fremtiden kun tegner lys for et eventuelt kommende album.
Kort sagt:
Palace Winter har i form af denne ep begået en af de mest overbevisende og stilsikre danske debut-hapser i år med velvalgte singler som de krautrock-huggende ‘Time Machine’ og ‘Menton’. ‘Medication’ rummer som helhed ikke rigtigt decideret svage numre, men det kan undertiden klø lidt i skipknap-fingeren for at komme fra en døsig drøm som ‘Woke in the Night, the Phone Was Ringing’ og frem til de tjeppe, beslutsomme singler.