Fredag aften får dokumentarserien ’Da Danmark blev Suspekt’ premiere på DR3. Hiphopgruppen er blevet fulgt af et kamerahold igennem to år, og det er der kommet en serie ud af, som ikke bare fortæller om Suspekt, deres udfordringer og succes, men også om nationen Danmark på godt og ondt. Vi fik en snak med Orgi-E om dokumentaren såvel som Danmark anno 2015.
Hvordan gik dokumentarserien fra at handle om jer til også at handle om nationen Danmark?
»Der var ikke et bestemt tidspunkt, den gik fra det ene til det andet. Jeg tror bare, at vi i samarbejde med Martin og Lasse, som har lavet den, fandt ud af, at der var nogle flere lag i materialet. Vi har snakket meget om, hvad vi er og hvad det er, der er sket i løbet af de sidste 15 år. Vi er gået fra at være ultimativ undergrund horrorcore til at være, ja, tæt på folkemusikere. Vi har haft mange snakke frem og tilbage, om det er godt eller skidt. Vi har altid spillet folkemusik. Det kan godt være, det har været pakket ind i en genre, der hedder hiphop. Vores musik har altid været mangfoldig, og det tror jeg bare, vi har søgt hen imod det ubevidst. Når man så filmer i to år, så tror jeg, at nogle af de ting kommer frem i lyset. Så sker der det, at vi spiller på Grøn Koncert og senere på Roskilde Festival på Orange Scene. Og det er jo ret brede folkeskarer, ikke? Det ligger rimelig ligefor, det har ikke været rocket science at den skulle hedde ’Da Danmark blev Suspekt’. For vi ville også gerne fortælle om, at der også er sket noget med Danmark. Vi kan altid bare lave en simpel dokumentar om os, hvor vi går i studiet og laver musik, men der ligger flere ting i det, som for os er ret vigtige«.
I introvignetten står der blandt andet ’fra udskud til folkeeje uden at skifte kurs’. Er det sådan, I ser jer selv?
»Øhm … ja, det er en af måderne, vi ser os selv på, men det er ikke den eneste måde«.
Der er citater fra diverse nationalklenodier, der klippes ind i hvert afsnit, hvor man kommer helt fra H.C. Andersen til C.V. Jørgensen og Kim Schumacher, og i sidste afsnit er der citater fra jer selv. Ser I Suspekt som en del af en dansk kulturel kongerække?
»Nej, det er op til andre folk at bedømme. Vi syntes bare, det var sjovt at smide nogle citater ind, så det ikke kun er statements fra os selv. Det er ikke ego-onani. Det er mere for at fortælle, at der er en lang række danskere, som har en holdning til, hvordan tingene også kan være. Og den holdning bliver begrænset af en medieflade, hvor det handler meget om plusser og minusser. Der er ikke plads til både-og. De citater, vi bringer ind, synes vi er både-og-citater«.
I bruger en Thorvald Stauning-tale, dels i sangen ’Danmark’, men også i seriens introvignet. Hvorfor lige ham og hvorfor lige den bid?
»Fordi den kommer fra nummeret ’Danmark’, og fordi vi synes, der bliver sagt nogle ting, som var meget relevante. Det har vi bare valgt at sample og bruge. Mere er der sådan set ikke i det. Vi syntes bare, det var sjovt at perspektivere det over på, hvor vi er nu. Det er måske også et opråb om at prøve at samle folk i stedet for at fragmentere folk. Det, som vi synes, politikerne gør i øjeblikket, er at fragmentere folk i stedet for at samle dem. Hvis man sidder med magten må meningen vel være, at samle folket og ikke dele dem op for egen vindings skyld«.
Der har altid været noget politisk i jeres tekster på den måde, at der altid har været en social kritik, men det virker som om den politiske dimension er blevet tydeligere med tiden. Kan du sige noget om hvorfor?
»Det er både-og, for det har været kritisk, men det har jo også været hyldende. Jeg synes også, at vi hylder vores samfund meget, og det synes jeg også, vi gør i vores dokumentar. Vi fortæller lige så mange gode ting om, hvad Danmark er, som vi gør om dårlige ting. Begge sider er med, og det synes jeg er vigtigt. Det er klart, at når samfundet bliver mere polariseret i ekstremer, som man må sige, det er – eller det er billedet, som medierne tegner – så bliver vi også på en eller anden måde nødt til at kommentere på det«.
En af de mest sigende sekvenser er i sidste afsnit, hvor du deltager i ’Debatten’ på DR2. Når optagelserne er slut snakker du med kameramanden og tager billeder med folk fra publikum. Det er tydeligt, hvordan du nyder en folkelig opbakning. Er det en rolle, som har indflydelse på, at du også går ind i den offentlige debat?
»Nej, det er det ikke. Jeg er meget, meget glad for vores folkelige opbakning. Jeg er glad for, at der også er nogle mennesker, der er enige med mig, men jeg kommenterer ikke på de her ting for at være enig med nogen. Jeg synes bare, det er vigtigt, at politiske diskussioner og emner bliver belyst fra alle sider, for når jeg diskuterer nogle ting, gør jeg det ikke for at få ret eller for at få stemmer. Vi er jo frit svævende, vi har et carte blanche til at sige, hvordan vi ser og opfatter tingene. Det er jo det, jeg kan. Jeg kan sige, hvad jeg ser, er omgivet af og vokset op i. Og det vil jeg gerne kommentere på og smide ind i en politisk debat, så debatten ikke bare bliver kroner og øre, tal, dumme følelser og plusser og minusser. Så det bliver mere nuanceret. Det synes jeg er relevant, for ellers bliver det bare en sneboldskamp eller mudderkastning. Der er jo ikke nogle, der har ret. Der er ikke nogle politikere, der har fucking ret. Jeg har heller ikke ret. Man diskuterer for at få emnet belyst, se det fra nogle forskellige vinkler og så danne sin mening. Den debat, der er i øjeblikket, er ekstremt uintelligent«.
Det har lige været oppe at vende i eksempelvis Politiken og på DR2, om musikere skal blande sig i den offentlige debat. Medina og Mads Langer og for den sags skyld også Mø er eksempler på det.
»Selvfølgelig skal de det. Som regel har musikerne mere at sige end politikerne. Politikere burde i mine øjne overhovedet ikke være med i nogen form for underholdningsprogrammer. De burde heller ikke stå og kaste mudder frem og tilbage i et tv-program dag ud og dag ind. De burde sidde på deres fucking pind og gøre deres arbejde. Og det er at lave et politisk program, en agenda og så udføre den bagefter«.
Tror du, der er en politisk vækkelse på vej i dansk musik?
»Det håber jeg. Som sagt, vi har ikke nogen aktier i noget politisk spil. Vi kan snakke ærligt. Jeg står ikke og siger, om folk skal stemme rødt eller blåt. Hvis man følger med i dokumentaren kan man se, at jeg siger, vi er lige så blå som vi er røde. Det behøver ikke være enten-eller. Du kan sagtens tage nogle gode ting fra det ene og nogle gode ting fra det andet. Der er masser af gode holdninger i de forskellige partier. De har bare glemt at finde ud af på hvilke områder, de er enige, for lige nu er det populært at være uenig. I et offentligt forum skal man i hvert fald helst være uenig, hakke på hinanden og være hurtig i vendingen. Det virker som om en rapper fra MC’s Fight Night kunne være bedre stillet i en politisk debat end en politiker, fordi det gælder om at være smart at høre på. Så kommer man med et citat, som medierne kan bruge. Og medierne har et kæmpe fucking ansvar, for det er jo dem, der formidler til den laveste fællesnævner«.
Du synes ikke, medierne lever op til deres ansvar?
»Nej, jeg synes, medierne kører for meget cirkus. Jeg synes i det hele taget, der er for meget cirkus omkring politik. Det burde være meget mere seriøst. Nærmest så seriøst, at jeg overhovedet ikke kan følge med i det, og medierne bør derefter formidle det, så alle er med på hvilken vej skibet skal sejles«.
Dokumentaren rammer ned midt i en meget betændt og polariseret flygtninge- og integrationsdebat. Hvad mener du, serien kan bidrage med – hvis den kan det?
»Vi har ikke lavet serien for at bidrage med et politisk budskab eller fortælle om noget, der skulle blive bedre – eller værre. På den måde handler det stadig om en musikgruppe, som gør deres ting. Når det er sagt, så håber jeg, at folk kan se styrken i fællesskabet og styrken i at se de mennesker, der er omkring en«.
Noget af det mest overraskende, man hører i løbet af de fem afsnit, er måske også det pæneste, du siger. Nemlig at du ønsker, at folk taler ordentligt til hinanden. Hvordan kan det være, at det er landets måske mest beskidte rapgruppe overhovedet, der føler sig forårsaget til at sige det?
»Det er fordi det at snakke ordentligt ikke handler om, hvorvidt man bruger bandeord eller laver musik, som er underholdning. Der kan godt være stærke ord indblandet. Man skal se forskel på de to ting, det er meget vigtigt. Hvis jeg var maler og maler et billede, hvor en kvinde bliver sprættet op i maven og en gut tager babyen ud og spiser den, så betyder det jo ikke, at jeg går ud i virkeligheden og gør det samme. Så betyder det, at der er noget, jeg skal deale med, som jeg får ud på et lærred. Det er det samme med vores musik«.
Det minder i øvrigt om teksten til ’Det ikk’ vores’ fra ’Prima Nocte’ …
»Hehe, ja. Men med en snak eller en debat i det offentlige rum, er det sgu vigtigt, at man taler pænt til hinanden. Det gør man i rigtig mange andre lande. Man kan godt være høflig og se hinanden. Hvis ikke man gør det, ender det i ragnarok. Du bliver nødt til at være høflig og snakke pænt, og så kan folk sige, at det er overfladisk og bla-bla. Ja ja, det kan godt være, men lad os nu lige prøve at stramme os lidt an. Det bunder jo i en frygt. Vi er jo kendte for at være bange. Vi er meget bange. For at miste alt det, vi har. Og i den frygt ender vi op med at miste det, vi har. Hvis du hele tiden sidder derhjemme og er bange for at miste, hvad du har, så ender du med at miste dig selv – plus det, du har. Det er klart«.
Hvordan tror du, fanbasen kommer til at tage imod dokumentarserien?
»Det ved jeg ikke. Jeg håber bare, de synes, vi laver god musik. Nu ved jeg godt, vi snakker meget om politik i det her interview, men det er stadig kun en lille del af dokumentaren og os som mennesker og musikere. Det tror jeg også, folk kan se. Vi prøver heller ikke at være enige eller uenige med folk. Vi prøver ikke at tage parti, bare et eller andet sted at oplyse om noget positivt, vil jeg sige. Og skildre os selv. Det tror jeg, folk synes er interessant. Vi er ikke bange for at slå os løs, uanset om vi er stive eller ej, og det vil vi gerne bidrage med. Vi sejler jo ikke rundt på kokain, vi har en business, vi tager os af. Jeg synes ’Søndagsbarn’ er et godt eksempel på det – at vi først laver musik og har det sjovt, og bagefter er vi så glade for det, at vi drikker os fuldstændig i hegnet, ikke? Men der skal arbejdes først«.
’Da Danmark blev Suspekt’ får premiere på DR3 fredag aften kl. 22.30. Herefter vil alle fem afsnit være tilgængelige på DRs hjemmeside.
Læs også: Billedgalleri: Sådan ser det ud, når Suspekt giver intimkoncert på Sunday