Albumdetaljer og ny single: Kommende Coldplay-album gæstes af Beyoncé og Noel Gallagher

Sidste december annoncerede Coldplay deres syvende album, ‘A Head Full of Dreams’, og til dette års Global Citizen Festival optrådte bandet med den nye sang ‘Amazing Day’, men ellers har der været stille omkring gruppen.

Nu er der kommet flere detaljer på bordet. ‘A Head Full of Dreams’ udkommer den 4. december, og på albummet gæstes Coldplay af både Beyoncé, Noel Gallagher, svenske Tove Lo og den amerikanske soulsanger Merry Clayton (hende fra The Rolling Stones’ ‘Gimme Shelter’), omend det ikke er specificeret hvilke numre, de optræder på. Endvidere har bandet valgt at offentliggøre den første officielle single, ‘Adventure of a Lifetime’. Hør den nedenfor og se tracklist og artwork.

Chris Martin udtalte sidste år om ‘A Head Full of Dreams’: »Jeg er nødt til at tænke på det som det sidste, vi kommer til at lave. For ellers vil vi ikke kunne lægge alle vores kræfter i det. Ikke sagt at der ikke vil komme mere fra os en eller anden dag«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘A Head Full of Dreams’:
1. ‘A Head Full Of Dreams’
2. ‘Birds’
3. ‘Hymn For The Weekend’
4. ‘Everglow’
5. ‘Adventure Of A Lifetime’
6. ‘Fun’
7. ‘Kaleidoscope’
8. ‘Army Of One’
9. ‘Amazing Day’
10. ‘Colour Spectrum’
11. ‘Up&Up’

Coldplay_art

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af