Her er ugens otte fedeste fester

Gider du ikke sidde til julefrokost hele aftenen? Så læs med her.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Electropopkoncert på Vesterbro-galleri
Red Bull står bag en masse elektroniske arrangementer, og et af de mindre finder sted torsdag på galleriet Vess, hvor electropop-sangerinden Devon Seven optræder live med sin nye ep, ’Everything Ends’, indspillet i selskab med Unkwon med AV AV AV. Derudover dj’er blandt andre Mendoza.

Red Bull Studios Presents: Devon Seven ep-release
Torsdag den 26. november
Vess
Læs mere om arrangementet på Facebook 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Musikalsk makkerpar giver natkoncert
I starten af denne måned udsendte den elektroniske musiker Lydmor og Bon Homme (lig med Tomas Høffding fra WhoMadeWho) fællesalbummet ’Seven Dreams of Fire’. De electropoppede sange derfra præsenterer makkerparret nu live til Natbar på Bremen Teater, hvor de giver en natkoncert, inden festen for alvor slippes løs med Cohnny Jazz og Christian d’Or som dj’s.

Natbar: Lydmor & Bon Homme
Fredag den 27. november
Bremen Teater
Læs mere om arrangementet på Facebook 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

House-aften på Rust holder fødselsdag
I to år har holdet bag Whatever serveret house i spandevis til deres faste klubaften i kælderen på Rust. Fødselsdagen skal selvfølgelig fejres med manér, og til det hendes der naturligvis dj’s ind fra udlandet. Det drejer sig om tyske WHTKD og så britiske Tom Bull, der efter en række remixes tidligere i år udgav sin debutsingle på det legendariske pladeselskab Ministry of Sound opkaldt efter klubben i London af samme navn. Danske Moto er på som support.

Whatever fødselsdag
Fredag den 27. november
Rust
Læs mere om festen på Facebook


Dyster fest på Bakken

Stilen er elektronisk og industriel, når festarrangørerne €uroboys vender tilbage til Bakken. Musikalsk er der varslet genrer som garage, acid og house, og aftenens soundtrack bliver leveret af Loke Rahbek fra noise-pladeselskabet Posh Isolation, Cohnny Jazz (i dagens anledning som Electricohnny) og €uroboys-crewet.

€uroboys
Fredag den 27. november
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

ApeironCrew2015
Apeiron Crew.

Undergrundsmagasin fejrer nyt nummer
Det er godt gang i produktionen af do it yourself-nichemagasiner herhjemme, og et af de mest interessante hedder Papercut Issues. Lørdag fejrer folkene bag, at de nu er klar med deres tredje nummer, hvor bidragyderne fortolker temaet ’Action’. Det går ned fra kl. 17 på Halmtorvet 15 i Kødbyen, hvor der er gratis øl til de hurtige og et solidt line-up, der holder festen kørende til ud på natten. Mest prominent er allestedsnærværende Apeiron Crew, og derudover kan man opleve synthpop-duoen Young Tiger, Ceci og pladevenderne Ponycrew og One in a Million.

Papercut Issues 
Lørdag den 28. november
Halmtorvet 15
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Elektronisk julestue
Lørdag aften er der KUBE-koncert på Radar, og efterfesten foregår lige rundt om hjørnet på Double Rainbow, hvor hele holdet bestående af Bjørn Svin, Mikkel Metal, Rumpistol og Smerz er på plakaten.

Elektronisk julestue
Lørdag den 28. november
Double Rainbow
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ny klub på Ideal Bar
Dance Authority er navnet på Ideal Bars nye festaften, der har som mission at fremvise landets bedste klub-dj’s. Dagens gæster er Jeppe Willumsen og Man Made Deejay fra det aarhusianske Regalbau-kollektiv, der flankeres af klubbens egen Erosion Flow.

Vega Klub: Dance Authority
Lørdag den 28. november
Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES-2584-685x506
Fest med god samvittighed

Organisationen Play31 afvikler løbende arrangementer for at samle penge ind til humanitært arbejde i Sierra Leone. Lørdag indtager de Dome of Visions, hvor der først på dagen er standup, inden man senere kan flytte fødderne til Okay Funky, Frej Levin og Rasmus Rekyl.

Have a Ball
Lørdag den 28. november
Dome of Visions
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Otte koncerter du skal opleve i december

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af