Tomas Barfod solo er WhoMadeWhos sofistikerede tvilling
Den gode Tomas Barfod er en produktiv herre i disse år – både i eget navn og med WhoMadeWho holder han en høj udgivelsesfrekvens, og ’Glory’-ep’en er et særdeles lytteværdigt indblik i, hvad der rører sig oppe i hovedet på produceren lige nu.
Stemningsmæssigt befinder vi os stadig i omegnen af et klimaks – aldrig midt i det. Enten er vi ovre i boblende opbygning og forventningsfulde solnedgange på urbane tagterrasser eller eftertænksom afkøling og slørede taxa-ture i neonlys. Barfod sætter i hvert fald scenen på eminent vis – velsmagende, afmålt og elegant. Solo er han fortsat den sofistikerede tvilling til WhoMadeWhos mere umiddelbare univers.
Den forrygende ’Hope In a Box’ har en forjættende monoton magi og smager ligesom ’Glass Slipper’, der gæstes af Sekuoia og Kill J, lidt af kunstnere som Bonobo og Mount Kimbies evne til at lade tilsyneladende repetitive lyde forvandle sig til pulserende, emotionelle hjerteslag. ’Used To Be’ med Nina Kinert på vokal har et fint hook, der dog fortaber sig lidt i den markante, knitrende produktionen, der ikke er videre interessant.
Så er der mere melodiøs harmoni på ’Fill Me’ med Fine Glindvad fra Chinah på vokal, der med en ildevarslende dronen og melankolske synth er et glimrende bud på skæv, sexet r’n’b i samme boldgade som Banks. Nævnes skal også den fortættede og atmosfæriske ’Promises’, der sammen med sin part to fungerer som intro og outro og sætter den stemningsmæssige ramme for udgivelsen. Her får Barfod krystalliseret sin evne til at skabe inderlig og elegant electro, der måske nok sigter efter fødderne, men oftere rammer hjerne eller mellemgulv.
Kort sagt:
På sin nye solo-ep får Barfod krystalliseret sin evne til at skabe inderlig og elegant electro, der måske nok sigter efter fødderne, men oftere rammer hjerne eller mellemgulv. En pulserende melankoli strømmer gennem de syv særdeles stemningsmættede numre, der understreger, at Barfod solo fortsat er den sofistikerede tvilling til WhoMadeWho.