Har Gorillaz lige afsløret samarbejde med David Bowie?

Har Gorillaz lige afsløret samarbejde med David Bowie?

Havde man den skarpe brille på, mens man bladrede gennem den lille booklet til Gorillaz’ 2010-succes ‘Plastic Beach’, har man måske lagt mærke til, at Damon Albarns tegneserie-alterego 2D på et af billederne holder en David Bowie-plade. Nærmere betegnet er der tale om det legendariske ‘Hunky Dory’-album med ordene: »TO 2D LOVE DAVID X«. Reaktionen fra Bowie-lejren lød som følger: »Anyway, næste gang skal I ikke være generte, I er velkomne til at kontakte os direkte ;-)«.

Noget kunne tyde på, at Albarn og tegneserieholdet har taget Bowie på ordet. Gorillaz-medlemmet Jamie Hewlett har nemlig netop sluppet et billede af Bowie via sin Instagram-profil i en noget karikeret, lettere uhyggelig version, der snildt kunne falde ind i det legesyge, smådæmoniske Gorillaz-univers.

Et samarbejde mellem Bowie og tegnedrengene ville bestemt ikke være ubelejligt, da Albarn og Bowie tidligere har krydset veje, og da både band og Bowie begge barsler med udgivelser i det kommende år: Bowie slipper ‘Blackstar’ den 8. januar, mens Gorillaz er klar med deres femte album senere i 2016.

Se billedet herunder, kryds fingre og varm op med en dosis thin white duke her.

Læs også: Året der gik: Her er årets 15 bedste danske album

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bad David

Et billede slået op af hewll (@hewll) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af