Hvert år peger Vega på en række nye danske navne, som spillestedet tror kommer til at sætte markant aftryk på de kommende 12 måneder. Nu er kunstnerne til Vegas Udvalgte anno 2016 blevet afsløret, og det drejer sig om seks navne: Katie Keller, Chinah, Molly, Guldregn, Soleima og Code Walk.
Vi har dækket flere af de friske navne i løbet af 2015: Blandt andet Katie Kellers temperamentsfulde r’n’b, Guldregns retropop og Chinahs elektronisk følsomme r’n’b.
De seks kunstnere spiller vanen tro til et arrangement i Vega, der tager både Lille Vega og Loungen i brug. I år er datoen den 29. januar.
Dette års kuld af Vegas Udvalgte var Anya, Kwamie Liv, First Hate, Mendoza, Saint Cava og The Felines.
Vegas Udvalgte
29. januar
Vega
Billetpris: 140 kr.