Sidste år samlede DJ Earworm Lorde, Swiften, Azalea og alle deres venner til et musikalsk potpourri af de 25 største pophits anno 2014. I år er der dobbelt op på hitparaden – 50 af årets absolut mest ørehængende pophits, der definerede år 2015, er samlet i et underholdende smooth medley på fem små minutter.
Den amerikanske mashup-dj har faktisk leget med års-hits siden 2007, og vurderer via Billboard, at årets hits er kendetegnet af en særlig stor diversitet – og at det i år er et mere eklektisk mix end for fem år siden. Med synet af en frådende hævngerrig ‘Bitch Better Have My Money’-trapbanger-Rihanna side om side med en storladent hjerteskærende Adele, en hyggedansende hotline-blingin’ Drake og vores helt egen Mø badet i eksotiske ‘Lean On’-beats, kan vi måske godt se hans pointe.
Læs også: Musikårets 12 bedste tv-optrædender – og én, vi gerne vil have slettet fra hukommelsen