The Weeknd måtte til aftenens Brit Awards se sig slået på målstregen af Justin Bieber i et tæt heat om prisen for International Male Solo Artist, og når man har set ovenstående live-video, skulle man tro, at Abel Tesfaye ikke bare var ærgelig, men sur – rigtig sur.
Med en snerrende performance af ‘The Hills’ indtog den højtlokkede sanger scenen badet i tung røg og et smadrende bagtæppe af tonstung bas, og flere gange måtte Tesfaye anstrengende slynge hovedet væk fra mikrofonen for at holde sangens mindre tv-venlige gloser væk fra sarte ører.
Hvis sidste uges Grammy-optræden var mildt poppet og forførende, var aftenens indsalg ondt, tungt og hamrende aggressivt.
Tesfaye var ikke den eneste nominerede, der var utilfreds med at tabe til Bieber for årets internationale artist . Tjek bare Father Johns sure mine.