Brian Eno præsenterer unik lydkunst på Heartland Festival

Med musikerfortid i ikoniske Roxy Music og producerroller for blandt andre David Bowie, James Blake og Talking Heads er det en rendyrket legende, Heartland Festival i dag sætter på årets plakat. Der er naturligvis tale om legenden Brian Eno, der besøger festivalen med lydkunstværket ‘The Ship’.

Lydinstallation vil kunne opleves i Riddersalen på Egeskov Slot under festivalen. Eno står personligt for opsætningen, der eksklusivt vil blive indpasset i slottets omgivelser, og han vil også deltage i en af de mange live-samtaler på festivalen.

Visningen af Brian Enos ‘The Ship’ sker på baggrund af et samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg, Chart og Heartland Festival, og vil også blive fremvist på Kunsthal Charlottenborg over sommeren samt på Chart Art Fair 26.-28. august.

Heartland Festival løber af stablen den 10-11. juni med navne som Flaming Lips, Mark Ronson (dj-set), Kwamie Liv, Blaue Blume og Låpsley.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af