Katie Keller fik et hit med ‘Eller ik’, der med Suspekts Bai-D som gæst fik en tur i møllen som P3’s Uundgåelige. Nu er den danske r’n’b-sangerinde klar med sit næste udspil – dobbeltsinglen ‘Snakker for meget / Penge’, der ledsages af ovenstående (ligeledes) todelte musikvideo. Singlerne udkommer officielt hver for sig, men er altså smeltet sammen i den gennemførte billedside.
»Jeg er lidt paf pt., fordi det hele går så stærkt, men jeg elsker det. Jeg elsker hver og én af de mennesker, jeg arbejder sammen med, og jeg har det tætteste bånd med min producer, så det kunne ikke være bedre. Glæder mig til et vildt 2016«, udtaler sangeinden.
Keller har i et par år arbejdet sammen med produceren AMIR, og en debut-ep skulle være på vej i løbet af året. Hun har sin første tv-optræden til Zulu Awards den 7. april sammen med Bai-D og spiller herefter sin første solokoncert på Ideal Bar den 20. april.
Læs også: Premiere: Sleiman, Livid og MellemFingaMuzik besøger Spanien i ‘Bomaye’-video