Her er ugens 11 fedeste fester – Vice, Kölsch, Artigeardit og Funky Fredag

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Christian d’Or fester med vennerne
En af det københavnske nattelivs mest aktive pladevendere er Christian d’Or, der kan sætte liv i den mest skindøde fest med sine discofile floorfillers. Men d’Or er ikke bare dj, på fredag udsender han solo-ep’en ’Tough Soul’ via Sound of Copenhagen. Den anledning kalder selvfølgelig på en releasefest, og torsdag aften fejrer han sammen med folkene bag klubaftenen Manna udgivelsen på Jolene i selskab med en flok af sine gode musikalske venner i skikkelse af Vinnie Who, Kasper Bjørke og Sexy Lazer.

Christian d’Or releasefest
Torsdag den 21. april
Jolene
Læs mere på om festen på Facebook

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kölsch fejrer fødselsdag med sjældent dj-set
Han har gennem tiden brugt en håndfuld forskellige aliasser (mest kendt Rune RK), men på det seneste har danske Rune Reilly Kölsch opereret internationalt som Kölsch. Den danske dj og producer arbejder mest i udlandet, men denne torsdag – lige før helligdagen – indtager han Culture Box med et sjældent dj-set. Og så er det endda i anledning af hans fødselsdag. Kölsch rammer Black Box med et forlænget set, mens også Flip er på plakaten. Hollandske D-Ribeiro og lokale Dee Brown tager sig af løjerne i Red Box.

Kölsch x Culture Box
Torsdag den 21. april
Culture Box
Læs mere på om festen på Facebook

Bitchslap271


Tennisklub kridter banen op på Rust
Pandebånd, skammeligt korte shorts og en dobbeltknude på snørrebåndene – så er du klar til endnu en aften i tennisklubben, når de endnu engang indtager Rust med en forpustet omgang netballade, og bare rolig – du kan snildt efterlade ketcheren derhjemme. Festen skydes i gang allerede torsdag, hvor J.J. Wild, Yungster, Vampyr og Freestylas er hyret ind til at forkæle dansegulvet, og for at undgå eventuelle muskelskader i benene, anbefaler vi en grundig opvarmning inden.

Tennis Court
Torsdag den 21. april
Rust
Læs mere om festen på Facebook

Soundvenue-Footwork-2015.05.23_-54


Hvedefri fredag med gratis lancering af Vice magazine
Store bededag giver i denne uge tidligt forskud på weekenden, og skulle du stå i Aarhus uden planer (og hveder) på dagen, kan du altid tage til lanceringen af det nye Vice Magazine. Lokale dj’s Rosa Lois og Victor er hyret ind med musikalske serveringer, mens Maté Maté og Sobieski vodka udlodder gratis velkomstdrinks til de første.

Vice x Aarhus
Fredag den 22. april
Drudenfuss, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Funky Fredag hylder George Michael på Sigurdsgade
Hvis du er nede med George Michael, er det værd at overveje en tur forbi Nørrebro-festcentralen Sigurdsgade 39 på fredag. Her kører den faste klub Funky Fredag nemlig en særudgave, hvor der bliver skruet lidt ned for den sædvanlige 90’er-r’n’b, mens den britiske popcrooners bagkatalog får ekstra opmærksomhed.

Funky Fredag
Fredag den 22. april
Sigurdsgade 39
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Berliner-dj sætter strøm til Pumpehuset
Søger du berlinerstemning, skal du slå et smut forbi Pumpehuset fredag, hvor Alle Farben holder hof. Han har det seneste tiår sat sit solide aftryk i den tyske hovedstads natteliv med sin eklektiske dj-stil, og som en ekstra bonus bakkes han op bag pulten af gennemrutinerede Rosa Lux og tech-house-entusiasten Bendix.

Alle Farben
Fredag den 22. april
Pumpehuset
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphophåbet Artigeardit indtager Odense
V har ikke lagt skjul på vores begejstring for Artigeardit, og derfor anbefaler vi også at kigge forbi Blasé Club i Odense fredag, når det danske rap-talent står klar på scenen til at spytte skoldhede rim fra hans fornemme debut-ep ‘Fristelser fordærver’.

Ardit er dog ikke alene på scenen, og aftenen byder også på Emil Kruse, som med en fortid i grime-duoen Sleng for alvor er klar til at skyde sin solokarriere i stilling.

Blasé x Artigeardit og Emil Kruse
Fredag den 22. april
Blasé Club
Læs mere om festen på Facebook

Soundvenue-Footwork-2015.05.23_-63


Få slukket tørsten med Kulturshot
De fleste kan nok blive enige om genialiteten i at mikse saftige cocktails, musik og live-optrædener med hinanden, og Kulturshot er netop opstået fra denne hellige treenighed. Passionerede bartendere er gået sammen med stærke arrangørkræfter og skabt et overflødighedshorn af sanselige oplevelser. Fredag aften rykker de igen ind på KB18, hvor de byder på musik fra DJ David Dorad og Disfunctional Disco m.fl.

Kulturshot
Fredag den 22. april
KB18
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Unkwon lancerer nyt label
Lørdag ser et nyt pladeselskab dagens lys, når Heavy Waves holder releaseparty på Bakken. Bag det nye label står Kettil Myrstrand og Anders Dixen (AV AV AV), der også står bag pulten under sit alias Unkwon. Derudover er der koncert med Farveblind og dj-set fra Erosion Flow og 18A, der består af medlemmer fra Smerz og Code Walk.

Heavy Waves label launch
Lørdag den 23. april
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Positiv vibrationer i Ungdomshuset
En af weekendens potentielt tungeste kluboplevelser finder sted i Ungdomshuset. Her løber den anden udgave af klubkonceptet Club Positive af stablen lørdag. Fokus er på techno, og aftenens program byder blandt andet på Rune Bagge back to back med Martin Schacke, Lunde & Rønne, Repro og Positive One.

Club Positive
Lørdag den 23. april
Ungdomshuset
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Undergrundsfest på Mayhem
Lørdag er der lidt af det hele på programmet, når Mayhem både byder på live-koncerter og en lille håndfuld dj’s. Bastian Emils dystre popprojekt Grand Prix står på scenen sammen med Argot og Nikolas, mens dj-pulten blandt andet styres af Emma Acs og Louis Petri.

Grand Prix m.fl.
Lørdag den 23. april
Mayhem
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af