Det er åbenbart ikke kun rappere, der surprise-udgiver deres album. James Blake har ud af det blå sluppet sit tredje soloalbum, ‘The Colour In Anything’, som er ude nu via iTunes og diverse streamingtjenester.
Albummet (der tidligere gik under titlen ‘Radio Silence’) består af 17 sange, og Bon Iver er gæst på ‘I Need a Forest Fire’. Frank Ocean er hertil krediteret som co-writer, selv om det endnu er uklart, hvilke sange han har været inde over. Rick Rubin figurerer som co-producer.
Blake annoncerede nyheden i går via Annie Macs radioprogram hos BBC, og kl. 01.00 dansk tid blev albummet sluppet løs. Han optræder til sommer på Roskilde Festival og bidrog for nyligt også til Beyoncés ‘Lemonade’-album.
Tjek trackliste og cover forneden.
‘The Colour In Anything’
1. ‘Radio Silence’
2. ‘Points’
3. ‘Love Me In Whatever Way’
4. ‘Timeless’
5. ‘F.O.R.E.V.E.R’
6. ‘Put That Away and Talk To Me’
7. ‘I Hope My Life’
8. ‘Waves Know Shores’
9. ‘My Willing Heart’
10. ‘Choose Me’
11. ‘I Need a Forest Fire’
12. ‘Noise Above Our Heads’
13. ‘The Colour In Anything’
14. ‘Two Men Down’
15. ‘Modern Soul’
16. ‘Always’
17. ‘Meet You In The Maze’